Ret dig op! Du kender rådet. Men hvad end du har hørt det fra din samlever eller ergoterapeuten på jobbet, kan det være svært at efterleve.
Og du er formentlig hurtigt tilbage til din dårlige holdning, hvor ryggen krummer, skuldrene runder, og hovedet hænger.
Derfor skal du være realistisk, hvis du vil forbedre din holdning.
- Som regel ved folk godt, at de skal rette sig op, siger Flemming Enoch, der er specialiseret i muskoskeletal fysioterapi og partner i klinikkæden FysioDanmark.
- Men hvis man overdriver det og laver en stor korrektion, får man kun fat i de overfladiske muskler, og så bliver man hurtigt træt og synker sammen igen, siger han.
Så drop tanken om en stor holdningskorrektion, når du sidder foran skrivebordet. Lav i stedet et lille kip med bækkenet, hvor du vipper halebenet en smule bagud.
- Ens holdning bliver ofte defineret nede omkring bækkenet. Så hvis man korrigerer nedefra, retter resten af ryggen sig automatisk op, siger han.
Det gælder også, hvis du står op.
Arbejdsstilling alfa og omega
- Ryggen skal have en naturlig krumning. Hvis man står op i sit arbejde, skal man helst svaje naturligt i lænden - så følger resten af holdningen med, siger Gitte Arnbjerg, der er arbejdsmiljøkonsulent og formand for Dansk Selskab for Fysioterapi i Arbejdsliv.
Tænk også over, hvordan dit hoved er placeret.
- Hvis man skal læne sig frem for at se på computeren, giver det en større belastning af nakkemusklerne, siger hun.
Så sørg for, at din arbejdsplads er indstillet sådan, at dine arme hviler på bordet, mens din krop er naturligt oprejst.
Jo længere frem man flytter hovedet, jo større bliver belastningen af musklerne nemlig.
- Hvis hovedet derimod er i alignment, bliver det automatisk holdt på plads af muskler og sener. Derfor vejer det næsten ikke noget, siger Flemming Enoch.
Flosklen med, at den næste arbejdsstilling er den bedste arbejdsstilling, kommer heller ikke af ingenting.
Jo mere variation og bevægelse, og jo flere armsving og gåture du kan drysse ud over dagen, jo bedre betingelser har dine muskler.
- Hvis man derimod arbejder statisk, bevarer musklen samme længde og lukker af for blodomløbet, siger Gitte Arnbjerg.
Motion er en sidste tangent, du kan spille på. Jo mere alsidig motion, jo mere kapacitet vil dine stabiliserende core-muskler kunne trække på.
- Men det vigtigste er, at man får trænet de dybe, stabiliserende muskler. Og man skal ikke kun træne de muskler, man kan se i spejlet – for så misser man dem, som skal holde bagsiden oprejst, siger Flemming Enoch.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg, Ritzau FOKUS