Frustreret lærer er sygemeldt med stress: Min krop sagde fra

Læreruddannelsen kritiseres for at være virkelighedsfjern og ikke at forberede de studerende på det arbejdsliv de møder ude i folkeskolen af sygemeldt folkeskolelærer.
Foto: Privat

En folkeskoleklasse kan i dag sagtens bestå af 28 elever, hvor to af eleverne har diagnosen ADHD, én lider af aspergers syndrom, fire har alvorlige problemer i hjemmet, mens en elev stadig ikke kan dansk, fordi eleven lige er ankommet til landet.

Men det er ikke den virkelighed lærerstuderende bliver forberedt på i løbet af uddannelsen.

Tværtimod bliver de stillet et idyllisk billede i sigte, hvor der er tid til at målrette undervisningen til den enkelte elev og dennes behov, og altid har mulighed for lave spændende og udfordrende undervisning. Sådan skriver Luise Brix i et debatindlæg i Politiken.

Dette er bare et af de kritikpunkter Luise Brix retter mod læreruddannelsen. Hun blev selv uddannet lærer for et år siden, men den virkelighed, hun mødte ramte hende så hårdt, at hun i dag er langtidssygemeldt med stress.

-  Jeg blev nødt til at sygemelde mig, fordi min krop sagde fra. Jeg kunne ikke præstere det, jeg burde med den tid, jeg havde til rådighed. Det er frustrerende at føle, at man ikke kan yde det, som man burde og netop får banket ind i hovedet på uddannelsen, at man skal, fortæller hun til Avisen.dk

Læreruddannelsen er blevet alt for akademisk

Luise Brix ser gerne, at man kigger læreruddannelsen efter i sømmene. Hun mener ikke, at de tiltag, som er blevet gennemført i løbet af de sidste ti år, har gjort noget godt for læreruddannelsen. Man har forsøgt at give uddannelsen et prestigemæssigt løft ved at gøre den mere akademisk og teoretisk og en rundspørge lavet af Politiken viser da også, at over halvdelen af underviserne på læreruddannelsen er akademikere og aldrig selv har undervist i folkeskolen.

Det akademiske løft blev gennemført for at tiltrække flere unge til uddannelsen, i stedet har det gjort, at de studerende vælger faget fra, når de møder virkeligheden ude i på landets folkeskoler, mener Luise Brix.

En undersøgelse fra VIA University College fra december sidste år, bakker hendes udsagn op. Undersøgelsen viser nemlig, at hver fjerde lærerstuderende overvejer at forlade faget efter endt uddannelse.

- Jeg havde en ide om, at det var en mere jordnær uddannelse, jeg skulle tage. Hvor jeg f.eks. fik at vide, hvordan jeg skulle indberette en sag på et barn, og hvordan jeg opdager, at jeg skal indberette en sag på et barn.

- Folkeskolen bliver ikke ændret, den ser ud som den gør med det store elevtal i klasserne, og med den inklusionslov, vi har. Hvis vi ikke kan ændre det, som må vi tage fat, hvor vi kan og ændre læreruddannelsen. Så vi folkeskolelærer er klædt på til at kunne løse opgaven, ellers kommer vi til som samfund til at spilde enormt mange penge, fortæller hun.

Lær af jordemoderuddannelsen

Hun nævner jordemoderuddannelsen som et godt eksempel på en uddannelse, hvor der er stor overensstemmelse mellem uddannelse og efterfølgende job.

- Her får de studerende ikke et kæmpe realitets-chok, når de starter i deres første job, fordi halvdelen af uddannelsen består af praktik og fordi underviserne på deres uddannelse skal have erfaring fra fødegangen, fortæller hun.

Selvom hun lige nu er sygemeldt med stress, har hun ikke tænkt sig at forlade faget, men vil på sigt gå på deltid for at kunne klare presset.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.