Frem-målmand: Opmærksomhed fra hele verden

Jakob Køhler, der scorede på straffespark i weekenden, får beskeder fra hele verden efter sit spektakulære mål

Folk fra hele verden vil være venner med Frems målmand Jakob Køhler, der i weekenden scorede et mål på saksespark i overtiden i 2. division.

Klippet, hvor Køhler udligner til 1-1 mod Skjold Birkerød, ligger på YouTube og en masser andre hjemmesider i udlandet.

- Det er vanvittigt. Hele dagen har jeg ikke lavet andet end at tale i telefon. Men jeg nyder det bare. Det er en fornøjelse, siger Jakob Køhler.

- På Facebook har jeg rundet 100 venneanmodninger fra personer, også fra nogle jeg ikke kan udtale navnene på. Det er folk fra hele verden, der imponeret over målet.

- Jeg kan se, at der er folk fra Belgien og Italien, der skriver til mig, men også lande, hvor jeg ikke kan læse sproget, fortæller målmanden.

Det var endda tæt på, at den spektakulære scoring aldrig var blevet optaget på video. Frems assistenttræner plejer at optage alle holdets kampe, men han fangede ikke scoringen.

- Han havde kun batteri til 90 minutter. Han siger til mig bagefter, at han ikke fik målet med.

- Så går jeg ud til fans'ene, og én af dem siger, at han fik optaget det, siger Jakob Køhler, der er tidligere springgymnast.

Det var en af årsagerne til, at han valgte at bruge vristen i stedet for panden.

- Det med at hænge på den måde, det har jeg det bedre med end at heade til bolden. Jeg har aldrig brudt mig om at heade, men har det godt med at have hovedet nedad, siger den nu verdensberømte keeper.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.