Intensiteten i kampen mellem Rumænien og Frankrig var omtrent lige så sindsoprivende, som at male en hvid klat på en hvid væg for derefter at sætte sig på en stol og kigge på malingen, der tørrer.

De to første mandskaber der mandag aften var i aktion i ’dødens pulje’, som desuden tæller Italien og Holland, virkede både uengagerede, og som om at de ikke havde synderlig meget lyst til at spille fodbold.

Men da det næppe kan være tilfældet, må det elendige spil tilskrives begynder-nerver og frygten for at tabe, for i dødens pulje kan man næppe tåle at tabe.

Ingen chancer

Derfor blev det også til nul regulære chancer før pausen.

Franskmændene havde gennem hele kampen bolden mest, men de havde alt for få strenge at spile på.

Måske på grund af, at holdet måtte undvære en småskadet Thierry Henry. I hvert fald var det kun Franck Ribery og Karim Benzema, der i glimt viste fransk topklasse.

Det var også de to, der stod bag kampens største chance i anden halvleg, men Benzemas afslutning var symptomatisk for kampen: slatten.

Dødkedelig kamp i 'dødens pulje'

Men det var langt fra nok mod Rumænien, der vel nok besidder et af Europas dygtigste og mest kompakte forsvar. Et prædikat der ligeledes passer fint på den franske defensiv.

Og da ingen af de to hold fik hjælp af held og/eller tilfældigheder måtte de 30.585 tilskuere på Letzigrund Stadion i Zürich naturligvis gå hjem uden mål.

Dermed fik tilnavnet ’dødens pulje’ en helt ny betydning, for det var dræbende kedeligt.

Mens Rumænien sandsynligvis er godt tilfredse med at leve i turneringen stadigvæk, så må de franske viceverdensmestre finde et helt andet gear frem, hvis ’Les Bleus’ skal leve op til forventningerne.