Foråret er allerede skudt i gang. I hvert fald hvis man ser på sin kalender. Men onsdag er det astronomisk set også blevet forår.
Forårsjævndøgn falder nemlig i år den 20. marts.
Det skriver DMI i en pressemeddelelse.
Det betyder, at der fra nu af vil være flere lyse timer i døgnet end mørke.
Forårsjævndøgn markerer, at der er blevet taget hul på sommerhalvåret. Nat og dag er lige lange, og når solen står højest på himlen, passerer den samtidig ækvator.
Der vil fra nu af være flere soltimer på den nordlige halvkugle end den sydlige halvkugle. Det vil der være helt frem til solhverv den 20. juni.
Her topper dagens længde med over 17 lyse timer i Danmark.
Til den tid vil dagens længde være tiltaget med over 10 timer siden vintersolhverv i december 2023. Vintersolhverv er også årets korteste dag - altså den dag med færrest lyse timer.
Sidste år var den korteste dag kun 7 timer, 1 minut og 16 sekunder lang.
Selv om det astronomisk set nu er forår, så venter meteorologerne med at erklære forår lidt endnu.
Det sker først, når temperaturen følger urets timer frem mod klokken 12. Det vil sige, at det er otte grader klokken otte, ni grader klokken ni og så videre.
Forårsjævndøgn bruges sammen med fuldmånen også til at fastsætte datoen for, hvornår påsken falder.
Som tommelfingerregel falder påskesøndag den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Den næste fuldmåne er den 25. marts, og derfor falder påskesøndag i år den 31. marts.
Påsken falder dog altid i perioden 22. marts til 24. april.
Tidligere faldt forårsjævndøgn altid den 21. marts, men helt ind til 2048 kommer det til at ske den 20. marts. Det skyldes, at året ikke er præcis 365 dage langt.
/ritzau/