- Der en del af mig, som er bange. Jeg kan godt få nogle hedeture.
Sådan beskriver Susanne Grinder det hovedspring, hun er ved at tage i sit liv lige nu. Fra ballet til smykkedesign.
Hun sidder på Københavns Erhvervsakademis (KEA) tagterrasse i en baggård midt på Indre Nørrebro og fortæller Avisen.dk om sit livs beslutning. Hun har gået på skolen i to uger.
36-årige Susanne Grinder beskriver sig selv som en af alderspræsidenterne i klassen. De seneste 29 år af sit liv har hun brugt på Den Kongelige Ballet i København. Først som aspirant og siden som korpsdanser, indtil hun i 2010 blev udnævnt solodanser.
Hun beskriver sin kæmpe kærlighed til balletten, men også en metaltræthed, som er opstået efter, at hun med egne ord har 'toppet' sin karriere.
- Jeg har prøvet det, jeg gerne ville. Så min fantasi var begyndt at vandre, forklarer Susanne Grinder.
En anden stor begivenhed i hendes liv har også været afgørende for beslutningen om at skifte spor. For blot fire måneder siden døde Susanne Grinders far efter lang tids sygdom.
Faderen var tidligere bankdirektør i København og havde stor indflydelse på hendes liv. Han kæmpede for, at unge balletelever kunne få en gymnasial uddannelse. Det kan de i dag, men da Susanne Grinder begyndte på balletskolen i 1988, var det en umulighed.
Faderen var den store patriark i familien. Den type, der sidder for bordenden med stor pondus og autoritet, men han var en kærlig og varm figur i Susanne Grinders liv. Da han gik bort, satte det nogle store tanker i gang om, hvor hun var i sit liv, og hvor hun gerne ville hen.
- Der sker noget, når man mister så stor en værdi i ens liv. Man bliver mere optaget af, hvad man selv bruger sit liv på, og jeg følte ikke den samme energi i balletten mere. Så hvis jeg skulle lave en forandring, skulle det være nu, fortæller Susanne Grinder og fortsætter:
- Det er ikke synderligt rart at stå med den følelse, for jeg har en kæmpe kærlighed til balletten. Det er ligesom at forlade et parforhold, fordi det fylder så meget i ens liv, beskriver hun.
Susanne Grinder kunne potentielt godt blive hos Den Kongelige Ballet i mange år endnu. Måske ikke som solodanser, men som karakterdanser, som ofte er de lidt ældre dansere, forklarer hun. Eller som instruktør eller koreograf, men lysten var til at bryde ud af de trygge og vante rammer.
Valget faldt på en erhvervsuddannelse på Københavns Erhvervsakademi - tre og et halvt år, hvor hun skal beskæftige sig med 'smykker, teknologi og business'.
Langt fra balletlivet, men med kreativitet som fællesnævner. Susanne Grinder beskriver med egne ord, at hun er vant til at bruge hænderne som en del af dansen, men nu skal de bruges til at håndtere værktøj. Et noget andet formål.
- Nu skal jeg til at lære at bruge de andre poter, griner hun og tilføjer:
- Det er jo egentlig mere naturligt at bruge sine hænder end at putte sine fødder i topspidssko og prøve at tvinge dem i gymnastiske former, siger Susanne Grinder.
Derfor glæder hun sig til at lære et håndværk, og indtil videre er hun positivt overrasket over tilværelsen på KEA. I løbet af de første to uger har hun prøvet at udvikle armbånd til velgørenhedsinitiativet, Bella Speranza, som giver børn, der lever med en kronisk sygdom, mulighed for at opleve dans og kunst.
- Det er vildt skægt at prøve at være kreativ på den måde. Jeg er meget positivt overrasket over KEA, der går så mange skønne mennesker og mange forskellige typer her, fortæller hun.
Susanne Grinder reflekterer meget over, hvor stort et skift, hun har taget, fordi hun aldrig har prøvet andet end Den Kongelige Ballet. Det kan virke skræmmende, men det er sundt at udforske forskellige miljøer og håndværk i løbet af sit liv, mener hun.
- Det kræver mod at skifte retning. For man kan godt føle, at man mister sin værdi, fordi man er grøn på mange områder. Men jeg tror, at det er sundt at lære noget fra forskellige verdener, siger Susanne Grinder.