En lang række folkeskolelærere har ikke mulighed for at søge hjælp til at omsætte den nye folkeskolereforms idéer om at sætte motion og understøttende undervisning på skoleskemaet.
Det viser en undersøgelse, som TV2 har lavet blandt 729 folkeskolelærere.
Kravet om 45 minutters motion om dagen og den understøttende undervisning spiller en central rolle i den nye reform. Formålet er, at eleverne skal lære på flere forskellige måder.
Men i rundspørgen siger 65 procent af lærerne, at der ikke ligger konkrete retningslinjer og vejledninger på skolerne til, hvordan de understøttende timer skal anvendes. 67 procent af lærerne oplever samtidig, at der enten i mindre grad eller i ringe grad ligger en konkret plan eller idéer til, hvordan lærerne kan få børnene til at røre sig mere hver dag.
Tidskrævende
På Skolen på Islands Brygge i København fortæller dansklærer Line Baadsgaard, at den understøttende undervisning og bevægelses-kravet er tidskrævende at forberede.
- Hvis jeg skal planlægge en undervisning, hvor bevægelses-aktiviteterne er noget, der direkte har at gøre med den undervisning, som jeg lige har stået og lavet i klasseværelset, så er det jo mange gange det, som tager allermest tid. Det er jo at lave de her kreative input, siger hun til TV2.
Lærerne har et problem
Skolelederne er dog ikke enige i lærernes kritik. I en anden ny rundspørge fra TV2 svarer 77 procent af 520 skoleledere, at der faktisk er lavet konkrete planer for, hvordan den understøttende undervisning skal finde vej til skoleskemaet.
Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, mener derfor ikke, at det er de enkelte lederes opgave at fortælle lærerne, hvordan de skal undervise.
- Så har lærerne virkelig et stort problem, og så er de ikke deres opgave voksen, siger Claus Hjortdal.