Det private erhvervsliv har spillet en langt mere central rolle i at sikre livsvigtige værnemidler til det danske sundhedsvæsen, end myndighederne indtil nu har lagt frem.
Det viser et hidtil fortroligt dokument fra Rigspolitiet, som Region Hovedstaden nu har offentliggjort. Det fortæller DR.
- I et land som Danmark er vi vant til, at det er staten, der varetager de grundlæggende funktioner og har styr på forsyningskæder og eget beredskab. Så det er overraskende at se erhvervslivet spille en så central rolle, siger Kristian Lauta, der er professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet med speciale i katastrofer, til DR.
Af dokumentet fremgår det, at det private erhvervslivs store interesseorganisationer, Dansk Industri, Danske Rederier og Dansk Erhverv, har haft nøglepositioner i statens krisekontrolrum side om side med politidirektører og sundhedsmyndigheder.
Samtidig bliver Carlsberg, Ørsted og Novo Nordisk omtalt som nøglevirksomheder i dokumentet.
Et så tæt samarbejde om et kriseberedskab mellem offentlige og private aktører er højst usædvanligt i en dansk kontekst. Det vurderer flere eksperter, som DR har vist dokumentet.
- Det er jo et helt exceptionelt samarbejde, hvor erhvervsorganisationerne bliver trukket helt ind i kriseberedskabet, siger Jesper Olsen, der er ekstern lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet og formand i foreningen Transparency International Danmark, der forebygger korruption.
Når der opstår større kriser i Danmark som en pandemi, træder Den Nationale Operative Stab (NOST) sammen.
Samfundsrobusthed
Under NOST har myndighederne i forbindelse med coronapandemien oprettet enheden National Samfundsrobusthed (NSR).
Dansk Industri, Dansk Erhverv og Danske Rederier har siddet centralt i den del af NSR, der har haft med forsyning at gøre. Det fremgår af dokumentet, som Region Hovedstaden har offentliggjort.
I dokumentet, som er dateret 30. marts 2020, står også, at NSR Forsyning skal løse problemet med, at ”der er akut brug for kritiske værnemidler og udstyr i sundhedssektoren og øvrige samfundskritiske sektorer i lyset af Covid-19”, og at NSR Forsyning skal skaffe værnemidler gennem indkøb, lagerudnyttelse og ved at etablere og omstille national produktion.
I dokumentet optræder også et diagram over, hvordan NSR Forsyning er organiseret. Heraf fremgår det, at Anne H. Steffensen, der er direktør i Danske Rederier, har spillet en central rolle i den stabsfunktion, der har haft fokus på at få transporteret værnemidler og testudstyr til Danmark.
Derudover har Anne H. Steffensen også haft en funktion i forhold til at få produktion af håndsprit i gang i Danmark.
Direktør i Dansk Industri, Lars Frelle-Petersen, har haft en central funktion i forhold til at skaffe værnemidler og sætte produktion af værnemidler i gang i Danmark.
Og en specialkonsulent i Dansk Erhverv, har haft til opgave at sikre kommunikation og visitation i forhold til at gennemgå henvendelser fra danske virksomheder, der kunne levere værnemidler og medicinsk udstyr til det danske sundhedsvæsen. Det viser det nu offentliggjorte dokument.
Samtidig står en ansat i Novo Nordisk som nøgleperson i forhold til testkapacitet sammen med personer fra Sundhedsministeriet, Region Hovedstaden og Statens Serum Institut.
Og ansatte i Carlsberg og Ørsted står nævnt som nøglepersoner i forhold til at skaffe håndsprit sammen med myndighederne.
Indkøb i Kina
Under coronapandemien er der brugt flere milliarder skattekroner på indkøb af værnemidler og medicinsk udstyr. Der er blevet købt ind i særligt Kina, men også i Danmark og andre lande.
Dansk produktion af håndsprit og værnemidler er blevet sat i værk, og testkapaciteten er blevet øget markant.
DR har talt med tre eksperter og vist dem dokumentet over organiseringen i NSR. Derudover har eksperterne set et overblik, DR har lavet over, hvordan store virksomheder som Mærsk, Bestseller, Lego og Novo Nordisk trådte til, da det danske sundhedsvæsens beholdning af værnemidler, medicinsk udstyr og testkapacitet blev kritisk i marts.
Ud fra materialet vurderer de tre eksperter, at det var positivt og succesfuldt, at det private erhvervsliv kom de offentlige myndigheder til undsætning, da det viste sig, at det offentlige beredskab ikke var gearet til coronapandemien.
Men samtidig understreger eksperterne, at det nu er vigtigt at få kortlagt, præcis hvilken rolle dansk erhvervsliv har spillet i planlægningen og koordineringen både i og uden for samarbejdet i NSR Forsyning.
- En kortlægning af hele forløbet og repræsentationen af forskellige samfundsinteresser er vigtig. Og de konkrete beslutninger, der er truffet i forhold til valg af leverandører, er vigtige at gå efter i sømmene, siger Peter Munk Christiansen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og har forsket i magtforhold i Danmark.
Professoren mener, at der er en risiko for udokumenterede rygter, hvis ikke de private aktørers rolle og samspillet med det offentlige bliver lagt åbent frem.
- Risikoen er, at der opstår forestillinger om, at tingene er foregået i gedulgthed, fordi nogen har noget at skjule. Så det er vigtigt, at den slags kommer offentligt frem, og det er selvfølgelig også vigtigt, at man kan dokumentere, at der er truffet nogle beslutninger, der er så sagligt velbegrundede, som de nu kan være i en vanskelig tid, som den her krise har været, siger han.
Jesper Olsen fra Transparency International mener, at der er ekstra behov for en kortlægning, fordi organisationer og aktører fra det private erhvervsliv ikke er underlagt det samme ansvar som offentlige embedsmænd, og fordi nogle regler om indkøb er sat ud af kraft på grund af krisesituationen.
- Det er dejligt, at der er nogen, der stiller sig til rådighed. Men vi er nødt til at danne os det fulde overblik: Hvad er der sket, og hvad er det for nogle aftaler, der er blevet lavet, så vi sikrer os, at der ikke er kommet en bifangst med i det her gode samarbejde, siger han.