2. maj 1964 i den lille by Meadville i det østlige Mississippi: 19-årige Charles Moore og den jævnaldrende Henry Dee står i siden af vejen og blaffer. Det er normalt at blaffe, for næsten ingen sorte har råd til biler. Få timer senere er begge drenge døde.
14. juni 2007 i et retslokale i Jackson, Mississippi: 71-årige James Seale sidder helt roligt, da han bliver dømt for mordene på Charles Moore og Henry Dee. 43 år efter, han begik dem. Bagefter taler Thomas Moore, Charles bror, til den store forsamling:
»Mississippi talte i dag.«
Men det har været en lang kamp for retfærdighed. I 1960 erne brændte Mississippi og andre amerikanske Sydstater i kampen for sortes borgerrettigheder. Men retssystemet dømte ikke hvide for de mange mord på uskyldige sorte, og først i det nye årtusinde er kampen for retfærdighed blevet genoptaget.
Tæsket og druknet
Da James Seale i 1964 stopper foran Charles Moore og Henry Dee, vil de først ikke tage imod et lift. Men Seale siger, han er politibetjent, og de to drenge hopper ind i bilen. Han kører dem til en nærliggende skov, hvor de bliver mødt af en gruppe fra den racistiske Ku Klux Klan. De binder Charles Moore og Henry Dee til et træ og begynder at tæske løs på dem med store kæppe.
De fortsætter i næsten en time for at få dem til at røbe lederne af »negerproblemet« i området. Til sidst nævner drengene navnet på en sort præst, men det gør ikke Ku Klux Klan medlemmerne tilfredse. I stedet lægger Seale en plastikpresenning bag i en bil, så den ikke bliver blodplettet, smider de livløse drenge på den, og kører så 160 kilometer til Mississippi-floden. Her spænder de tunge genstande fast til drengene og kylder dem i floden, mens de stadig trækker vejret.
To måneder senere finder FBI-agenter resterne af deres lig. Kort tid efter siger James Seale til en FBI-agent, som spørger, om han stod bag:
»Ja. Men jeg vil ikke indrømme det. Det er op til jer at bevise det.«
Sagen bliver droppet
De beviser blev ikke fundet, anklagerne blev droppet, og livet gik videre i Mississippi.
»Det var frygt, chok; måske ville folk ikke involveres. De vidste også, hvor svært det var at få retfærdighed for mordene på to sorte mænd, som blev myrdet af en gruppe hvide,« sagde broderen Thomas Moore i 2005 til avisen Jackson Free Press.
Først da Thomas Moore i samarbejde med avisen og en filmskaber tog sagen op i 2000, skete der noget. Sagen blev genåbnet samtidig med en række andre sager om mord på sorte i Sydstaterne i 1960 erne. I januar blev Seale igen sigtet, og torsdag blev han kendt skyldig. 43 år og 44 dage efter Charles Moore og Henry Dee døde.
James Seale står til flere livstidsdomme. Hans dom bliver udmålt i august.