Når Villy Søvndal inden længe skal erstattes som formand i SF, bliver det efter alt at dømme af en kvinde. Det betyder, at samtlige partiledere i rød blok er kvinder, mens partilederne i blå blok med Pia Kjærsgaards snarlige afgang alle er mænd.
Men det vil formentlig ikke få den helt store effekt på, hvor vælgerne sætter deres kryds, mener valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.
- Vi ved ikke særlig meget om, hvordan mænd og kvinder stemmer i forhold til partilederne. Men umiddelbart peger undersøgelser på, at folk i altovervejende grad følger politikken snarere end personerne, siger Stubager.
Dermed vil det formentlig ikke betyde vælgerflugt hverken den ene eller den anden vej, at det pludselig er mændene mod kvinderne i toppen af dansk politik.
- Det, vi ved, når det kommer til spørgsmålet om mænd og kvinder, er, at kvinderne stemmer en smule mere på de røde partier end mændene. Men mit bud er, at det ikke skyldes partiformændenes køn, men derimod politikken, siger Rune Stubager.
Samtidig påpeger han, at linjerne mellem mandlige og kvindelige politikere ikke er trukket så hårdt op i Danmark, som man ser det i andre lande.
- I dansk politik er der ikke en stærk tradition for feministisk bevidsthed. Det har der ikke været siden 1970'erne og 80'erne, hvorimod alle kvindelige partiledere i Sverige har meldt ud, at de er feminister, siger valgforskeren.
Det betyder dog ikke, at den røde fløj med Helle, Margrethe, Johanne og den kommende SF-formand i spidsen ikke kan løbe ind i nogle problemer, forklarer Robert Klemmensen, der er lektor og cand.scient.pol. ved Syddansk Universitet.
- Studier fra USA viser, at det er sværere for kvinder at angribe modstanderen i en valgkamp, for de kommer nemt til at fremstå meget magtfokuserede, og det bryder vælgerne sig ikke om, siger Klemmensen og tilføjer:
- Til gengæld har kvinderne har det lettere på omsorgsområdet, og det kan godt få en betydning ved næste valg.