Forhøjet blodtryk og negativt pres over en lang periode kan øge risikoen for at blive ramt af en blødning i hjernen.
Dertil kommer kendte risikofaktorer som kost, rygning, alkohol og motion.
Det forklarer Christina Rostrup Kruse, overlæge og forskningsansvarlig ved Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader på Rigshospitalet.
- I bund og grund er de grundlæggende faktorer for, om man får en blødning i hjernen, forhøjet blodtryk gennem længere tid samt åreforkalkning, der kan gøre blodkarrene skrøbelige.
I weekenden døde formand for De Konservative Søren Pape Poulsen efter netop en hjerneblødning. Det har affødt ytringer om, at stress og et hårdt politisk miljø har spillet en rolle.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sagde således i et interview med TV 2 News:
- Jeg kan jo ikke vide, om Søren ikke havde fået en hjerneblødning, hvis han var stoppet i politik efter sidste valg. Jeg kan bare se en person, der undergår en udvikling, hvor man går hårdt til ham.
Søndag sagde De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, til DR, at "man skal passe på med at spekulere i, hvorfor Søren har fået den svære hjerneblødning, som han fik".
Det vides ikke, præcis hvilken type hjerneblødning Pape døde af. Og Christina Rostrup Kruse understreger, at hun ikke forholder sig til den konkrete sag.
Stress er i sig selv ikke nødvendigvis negativt, siger hun. Men det kan livsstilen, man ofte fører, når man er stresset, være.
Forhøjet adrenalinniveau og forhøjet puls kan få blodtrykket til at stige. Det er ikke farligt i en kort periode, men kan være det over længere tid, forklarer overlægen.
- Så et længerevarende negativt pres samtidig med en uhensigtsmæssig livsstil øger risikoen for forhøjet blodtryk, ændringer i hjernes blodkar og dermed også risikoen for en hjerneblødning.
Både blodpropper og blødninger i hjernen samles under betegnelsen stroke - slagtilfælde.
Det forklarer Helle Klingenberg Iversen, forperson for Dansk Stroke Selskab samt overlæge på Klinik for Blodpropper og Blødninger i Hjernen på Rigshospitalet.
Dødeligheden for patienter med blødning i hjernen er meget større end ved blodprop.
I Danmark i 2022 var omkring 1251 patienter med blødning i hjernen indlagt på enten et strokeafsnit eller neurokirurgisk afdeling.
For de 1251 patienter var dødeligheden inden for 30 dage på 27 procent. For 9546 patienter, der var indlagt med blodprop i hjernen, var den syv procent.
Helle Klingenberg Iversen kalder også forhøjet blodtryk "den store synder".
Hun peger desuden på rygning, for stort alkoholindtag og ufrivilligt langvarigt pres som risikofaktorer.
- Har man travlt og trives med det, er det ikke farligt. Men står man i en situation, hvor man er presset og ikke kan se sig ud af det, bliver det farligt, siger hun med henvisning til det internationale studie "Interstroke".
Begge læger minder om, at menneskers risikoprofiler er meget forskellige. Også genetik spiller en rolle, peger de begge på.
/ritzau/