Politiet får nu tilladelse til at bruge ansigtsgenkendelse i deres efterforskning af sager.
Dermed kan politiet hurtigere søge efter ansigter og objekter i video- og billedmateriale, når en konkret sag efterforskes.
Det melder Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
Aftalen er indgået onsdag af regeringen, SF, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, men beslutningen er først blevet meldt ud torsdag middag. De Radikale oplyser torsdag, at de også er en del af aftalen.
Dermed har partierne bag den seneste bandepakke nikket til, at regeringen giver politiet tilladelsen.
Tilladelsen gælder ikke ansigtsgenkendelse i realtid.
- Nu får politiet i første omgang mulighed for at bruge blandt andet ansigtsgenkendelse i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet og i sager med betydning for statens sikkerhed, udtaler justitsminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.
Der har været løbende debat om, hvorvidt politiet skulle have tilladelse til at bruge værktøjet.
Diskussionen er særligt blusset op efter bølgen af svenske gerningsmænd bag skyderier i København.
Både politiet og justitsministeren har advokeret for tiltaget.
- Teknologien løfter ikke bare kvaliteten af efterforskningen. Den sparer også tid, som er en helt essentiel faktor i efterforskningen, siger Peter Hummelgaard videre.
Det nye værktøj kan også blive relevant i større eftersøgninger - de såkaldte manhunt-situationer, hvor politiet eftersøger en særlig farlig gerningsperson.
Peter Hummelgaard uddyber i et interview med Ritzau, at har "vanskeligt" ved at se negative konsekvenser ved tiltaget.
- Ud over, at det måske kan falde nogle for brystet principielt set. Folk har lov til at have alle deres principper. Jeg synes, det er vigtigere at udstyre politiet med de værktøjer, de har brug for at opklare meget alvorlig personfarlig kriminalitet, siger han.
Justitsministeren påpeger, at politiet med tiltaget ikke får adgang til mere video- eller billedmateriale, end de har i dag.
Og han forsikrer, at "der ikke er noget at være bekymret for" som borger.
- Det har ikke noget at gøre med hverken Kina, Storbritannien eller realtidsovervågning.
- Det handler udelukkende om, at politiet nu har mulighed for at kode ind i en maskine, hvis man eksempelvis har et billede af en fyr - lad os sige en ung, svensk teenager, som har taget turen til Danmark for at forsøge at skyde nogen. Så i stedet for, at man afsætter 30 eller 40 politibetjente til at kigge 10.000 timers videomateriale igennem, så kan man i stedet lade en computer gøre det, forklarer Hummelgaard.
SF har - trods tidligere modstand - givet sin støtte til tilladelsen.
Men partiet er opmærksom på, om det vil blive brugt korrekt.
- Der er tale om en potent teknologi, og derfor kommer vi i SF til at holde strengt øje med, hvordan myndighederne anvender teknologien. Og vi er blevet lovet en evaluering af forsøget, siger Karina Lorentzen, retsordfører for SF, i pressemeddelelsen.
/ritzau/