Romano Prodi kan i dag se tilbage på en ualmindelig hård uge i italiensk politik, hvor han er blevet nedstemt af sin egen regering og har måttet træde tilbage som premierminister i protest.

I går aftes stemte det italienske senat om, hvorvidt Prodi skal fortsætte på posten, og ifølge de italienske aviser ville 164 medlemmer stemme for Prodi, mens 157 stemte imod. Resultatet var først klart efter Nyhedsavisens deadline, men i går aftes tydede alt altså på, at Prodi får lov at fortsætte sin umage regering, der består af både katolikker, kommunister og liberalister. Men prisen har været hård. Italien har den seneste uge været uden premierminister, og den i forvejen politikertrætte befolkning bakker ikke længere op om Prodi.

En meningsmåling i avisen Corriere della Sera viser, at kun fire ud af ti italienere ønsker, at Prodi skal fortsætte. Lige så mange mener, at Prodi kun holder et par måneder på posten som premierminister, inden han må trække sig igen.

»Tallene viser, at befolkningen er mere bekymret, usikker og pessimistisk angående fremtiden for landets politiske lederskab,« siger Renato Mannheimer, der stod for undersøgelsen.

Ikke plads til fnidder

Den 67-årige Prodi tiltrådte i maj som premierminister i Italien, efter han vandt valget over Silvio Berlusconis koalition. Men for at vinde magten måtte Prodi bage en politisk pizza med et lidt for blandet fyld: Kommunisterne, katolikkerne og liberalisterne viste sig hurtigt at være uenige om sager lige fra deltagelse i Afghanistan til udvidelsen af en amerikansk base i byen Vicenza.

Den seneste uge har Prodi kapret nye medlemmer til sin koalitionsregering, men han har stadig kun få sæders flertal. I Italien frygter befolkningen, at Prodis nye regering vil fortsætte med at være handlingslammet og dermed ikke kan gennemføre de reformer, som de fleste økonomer mener, landet har brug for.

»Italien kan dårligt klare politisk fnidderfnadder lige nu. Italien har brug for en stærk demokratisk regering, men en stærk regering er netop, hvad hverken højre eller venstre har været i stand til at give landet,« som lektor i historie ved Trento Universitet i Bologna Mark Gilbert skriver i en kommentar.