Først stod skattestoppet fast som en klippe.

I dag rokker skattestoppet som en løs tand i munden på regeringen.

Anders Fogh Rasmussen har sået tvivl om skattestoppets skæbne efter folketingsvalget, efter at han hævede de grønne afgifter i efteråret og hævdede, at det ikke var i modstrid med skattestoppet.

»Alle blev overraskede, for der var en klar opfattelse af, at skattestoppet betød, at afgifterne ikke måtte sættes op. Anders Fogh Rasmussen har fået en helt ny og elastisk praktisering af skattestoppet,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank CEPOS.

Skattestoppet vurderes at være et af Anders Fogh Rasmussens vigtigste politiske fingeraftryk.

Da han overtog landets ledelse fra Socialdemokraternes Poul Nyrup Rasmussen i 2001, lovede han et opgør med de stigende skatter og afgifter. Skattestoppet var vælgernes garanti. Det understregede han i december 2006.

»Nu skulle der være skattestop, og det betød konkret, at nu var det slut med evindelige stigninger på grønne afgifter,« sagde statsministeren på et pressemøde til Nyhedsavisen i december 2006.

Alligevel hævede Fogh de grønne afgifter i en skattereform i efteråret for at sænke skatten. Det betyder, at statsministeren nu fortolker sit skattestop så åbent, at selv Poul Nyrup Rasmussen ville kunne gennemføre sine forhadte stigninger i de grønne afgifter uden at bryde skattestoppet.

»Nyrups forhøjelse af energiafgifterne kan lade sig gøre i dag uden at bryde skattestoppet, hvis bare en anden skat sænkes tilsvarende. Det bliver meget spændende at se, hvad der sker efter valget,« mener Mads Lundby Hansen.

Er skattestoppet brudt?

Kritikere mener dog, at skattestoppet for længst er blevet brudt. Det skete, da Fogh lagde nye afgifter på alkoholsodavand og ændrede beskatningen af aktier, mener Ole Birk Olesen, redaktør på den borgerlige netavis 180 Grader.

»Skattestoppet er ikke længere en garanti. Skattestoppet er lige præcis det, Fogh fortolker det til at være på et givent tidspunkt,« siger han. Han peger på, at regeringen hidtil har afvist højere afgifter, fordi det ville bryde skattestoppet.

»Skattereformen strider 100 procent imod, hvad regeringen tidligere har sagt. Lige indtil skattereformen mente regeringen, at højere grønne afgifter var i strid med skattestoppet, hver gang oppositionen foreslog at hæve de grønne afgifter,« siger Ole Birk Olesen.

Ifølge Finansministeriet betyder skattestoppet blandt andet, at ingen skat eller afgift må sættes op. Hvis der alligevel er »tvingende grunde«, skal pengene bruges til at sænke en anden skat eller afgift. Det samme gælder, hvis man vil forhøje en miljøafgift af miljømæssige grunde. Økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner fra Københavns Universitet vil ikke vurdere, hvorvidt skattestoppet er brudt, for regeringen har formuleret skattestoppet løst:

»Der er er en kattelem i formuleringen om de »tvingende grunde«. Det bliver regeringens egen subjektive vurdering fra gang til gang,« siger Claus Thustrup Kreiner.