Skru ned for forventninger. For jeres egen og de svagestes skyld.
Sådan lød det fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han i sin nytårstale forsøgte at dæmpe de offentligt ansattes forventningerne til de kommende overenskomstforhandlinger.
- Det går så godt (i Danmark, red.), at den største risiko i det nye år faktisk er, at det kommer til at gå for godt, lød det fra Fogh, der frygter at drastiske lønstigninger i samfundet kan få virksomheder til at flytte produktionen til udlandet med efterfølgende arbejdsløshed til følge.
- Vi har et fælles ansvar for at sikre fortsat fremgang i Danmark. Ved at være realistiske i vore krav og forventninger til offentlig service, privat forbrug og løn. Ingen har glæde af at stille for store krav i dag - for at få den dobbelte regning i morgen, sagde han og appellerede til de offentligt ansattes solidaritet med samfundets svageste:
- Vi kan komme ind i en ond cirkel, som vil true de fremskridt, der er skabt. Det vil påvirke os alle, men især de mest udsatte grupper.
Onde kræfter
Statsministeren benyttede også lejligheden til at rose de danske soldater i Afghanistan for deres indsats mod antidemokratiske kræfter.
- Der er mange, som spørger: Hvad skal Danmark dog i det fjerne Afghanistan? Jeg forstår godt spørgsmålet. Men jeg beder hver enkelt af jer tænke på, at vi lever i en ny verden. (...) Vi kan ikke bare sidde med hænderne i skødet, trække gardinerne for og tro, at det onde forsvinder, sagde han, inden han tog fat på talens tredje store omdrejningspunkt: Den kommende folkeafstemning, der ifølge regeringen gerne skal afskaffe de fire danske EU-forbehold.
- Desværre er Danmark ikke med i hjertet af Europa. (…) Undtagelserne skader Danmarks interesser. De har sat Danmark på et sidespor. De forhindrer os i at præge fremtidens Europa på lige fod med andre lande. Afskærer Danmark fra at spille den rolle i Europa, som vi ellers kunne som ét af Europas mest velfungerende samfund. Derfor bør vi afskaffe undtagelserne. For Danmarks skyld, lød opfordringen til danskerne fra Anders Fogh Rasmussen.
Han røbede dog ikke, hvornår danskerne skal stemme om forbeholdene, eller om de fire forbehold skal til afstemning hver for sig.