Når eksempelvis sosu-hjælpere kun har råd til at købe et gennemsnitligt parcelhus i hver 10. kommune, så dannes der en ny type ghetto.
Det siger FOA-formand Dennis Kristensen på baggrund af en analyse fra BRF-kredit, der viser, at kortuddannede er afskåret fra boligmarkedet i store dele af landet.
- Vi får en ny type ghettoer, hvor de bedst stillede i samfundet samler sig i visse områder og omvendt. Det forstærker i virkeligheden noget af den skævhed vi har set i samfundet i de sidste 10 år, siger Dennis Kristensen og fortsætter:
- Jeg kan godt være bekymret for, om vi er på vej mod samme situation som i 80'erne, hvor det blev så dyrt i hovedstaden, så det blev svært at skaffe offentligt ansatte, fordi der ikke var sammenhæng mellem boligpriser og lønninger, siger han til Newspaq.
Cheføkonom i BRF Kredit Ulrikke Ekelund peger på, at et tidligt uddannelsesvalg kan få stor indflydelse på den fremtidige levestandard.
- Man skal tidligt begynde at tænke på, hvilket liv man vil leve. Derfor skal man overveje, om man kan leve det liv man vil, når man er uddannet og i arbejde, siger hun.
Analysen viser, at en landbrugsmedhjælper kun har råd til et hus i fem af landets 98 kommuner. Sosu-hjælperne kan bosætte sig i 10 kommuner og en pædagog har 43 valgmuligheder.
Til sammenligning kan jurister, økonomer, læger og advokater vælge frit mellem 90 af landets 98 kommuner.