FOA: Dyre boliger skaber nye ghettoer
Dennis kristensen frygter, at det kan blive svært at skaffe offentligt ansatte i København som følge af boligpriserne kontra lønninger. Foto: Colourbox
Uligheden øges og der skabes en ny type ghettoer, når eksempelvis sosu-hjælpere ikke har råd til at købe bolig i store dele af landet

Når eksempelvis sosu-hjælpere kun har råd til at købe et gennemsnitligt parcelhus i hver 10. kommune, så dannes der en ny type ghetto.

Det siger FOA-formand Dennis Kristensen på baggrund af en analyse fra BRF-kredit, der viser, at kortuddannede er afskåret fra boligmarkedet i store dele af landet.

- Vi får en ny type ghettoer, hvor de bedst stillede i samfundet samler sig i visse områder og omvendt. Det forstærker i virkeligheden noget af den skævhed vi har set i samfundet i de sidste 10 år, siger Dennis Kristensen og fortsætter:

- Jeg kan godt være bekymret for, om vi er på vej mod samme situation som i 80'erne, hvor det blev så dyrt i hovedstaden, så det blev svært at skaffe offentligt ansatte, fordi der ikke var sammenhæng mellem boligpriser og lønninger, siger han til Newspaq.

Cheføkonom i BRF Kredit Ulrikke Ekelund peger på, at et tidligt uddannelsesvalg kan få stor indflydelse på den fremtidige levestandard.

- Man skal tidligt begynde at tænke på, hvilket liv man vil leve. Derfor skal man overveje, om man kan leve det liv man vil, når man er uddannet og i arbejde, siger hun.

Analysen viser, at en landbrugsmedhjælper kun har råd til et hus i fem af landets 98 kommuner. Sosu-hjælperne kan bosætte sig i 10 kommuner og en pædagog har 43 valgmuligheder.

Til sammenligning kan jurister, økonomer, læger og advokater vælge frit mellem 90 af landets 98 kommuner.