Selvfølgelig er det helt vildt flot, at Danmark vandt bronze ved VM i herrehåndbold. Og jo, landstræner Ulrik Wilbek havde lagt en fremragende taktik for slutrunden, hvor han sørgede for, at alle spillere fik godt med spilletid fra start og dermed fik mulighed for at spille sig ind i turneringen fra start, i stedet for, som de andre hold gjorde, først at smide reserverne ind, når stjernerne blev trætte.
Jo bronzemedalje, det er flot. Men det bør tænde for eftertænksomheden, at det nu er blevet til fire bronzemedaljer for håndboldherrerne ved de seneste fem års store mesterskaber.
Medaljerne viser, at de danske herrer kan vinde over hvem som helst, og det fører hen til spørgsmålet om, hvorfor det så egentlig ikke bliver til guld.
Efter semifinalen talte spillerne om, at de i kampen mod Polen ikke havde været der, hvor de burde. Spillet var stift og låst, nogen forsøgte sig kun halvhjertet i angrebet, andre turde overhovedet ikke skyde på mål. Omvendt var samtlige spillere 100 procent på, da franskmændene skulle nedslagtes i bronzekampen.
Sådan er det i det store hele gået ved alle fire danske bronzemedaljer. Netop kampen om bronzemedaljerne har været blandt de bedste indsatser i hele turneringen i alle fire tilfælde. Det er, som om holdet ikke kan klare presset ved at være nået i en semifinale.
Omvendt så giver nederlag i semifinaler hver gang den helt rigtige optakt for danskerne til at vinde bronzekampen. Det er altså oppe i spillernes hoveder, at bronzen vindes, og guldet tabes.
Danmark har spillerne og holdet til at vinde mere end bronze, men noget skal gøres anderledes, hvis det skal lykkes. Hvad med at hyre en idrætspsykolog op til næste års EM-slutrunde. En der kan sikre, at spillerne tør spille vildt, flot og frigjort, også når der står en finaleplads på spil og ikke kun, når chancerne for guldmedalje er væk, og der spilles om de bronzefarvede trøstepræmier.
Efter sejren over Frankrig tog Ulrik Wilbek hul på målsætningerne for fremtiden. Nu skal Danmark spille med om guldet ved de store slutrunder. Og der er grund til optimisme.
Holdet ved denne slutrunde var præget og plaget af skader hos en række profiler, Lars Krogh Jeppesen, Bo Spellerberg, Per Leegaard, Joachim Boldsen og Lasse Boesen. En stribe af holdets mest markante profiler var helt eller halvt ude af slutrunden, og alligevel blev det til bronze. De fleste spillere er lidt under 30 år gamle. Det er den alder, man skal toppe i. Det er ved næste års EM og OL og så VM i 2009, at guldet skal hjem.
Derefter må man forvente et tomrum, når en gylden, eller rettere sagt bronzefarvet, håndboldgeneration når pensionsalderen som håndboldspillere.