Du tror, du fører private samtaler - men det gør du ikke. For Big Brother følger med i alt, hvad du laver. Når du snakker i telefon, sender sms'er og emails, bliver du nemlig registreret.
Det er resultatet af den terrorlov, som trådte i kraft i Danmark i 2007, hvor Telebranchen har registreret al net- og telekommunikation mellem danskerne.
Og tallene er opsigtsvækkende. I alt 82.000 oplysninger per dansker er det blevet til alene i 2008. Det er over 400 milliarder oplysninger på et år. Kun i 134 tilfælde blev informationerne brugt af politiet. Det viser tal fra Justitsministeriet, som er offentliggjort i dagbladet Information.
Dertil kommer, at teleselskaberne gemmer informationerne i et helt år. Det sker selv om, EU kun kræver et halvt år.
Men det kan snart være slut, mener et flertal på Christiansborg ifølge dagbladet Information.
Som Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, siger til Newspaq:
"Det er selvfølgelig en balancegang. På den ene side vil vi jo selvfølgelig gerne have, at politiet har de bedste værktøjer i kampen mod terror. Men det er også nødvendigt, at vi går ind og kigger på folks retssikkerhed," siger han.
Især to punkter finder Venstre problematiske.
"Den ene ting er, at vi jo reelt registrerer al data fra alle danskere, og vi vil se, om vi kan lempe det, så det ikke behøver at være alle danskere. Og så gemmer vi jo faktisk al data et år, hvor EU-kravet kun er et halvt år. Det er også et af de områder, vi godt vil kigge på," siger it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, til Newspaq.
SF's retsordfører Anne Baastrup udtaler til Information, at lovgivningen blev indført udelukkende, fordi regeringen skulle vise effektivitet og handlekraft.
"Min bekymring er, at efterretningstjenesterne får svært ved at sortere i alle de oplysninger, de får," siger hun til avisen.
Dog støtter Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti begge op om den eksisterende lovgivning. Også selvom kun en brøkdel af informationerne er blevet brugt af politiet.
"Lad os antage, at der kun var gjort brug af oplysningerne i ét tilfælde, men at man til gengæld havde forhindret, at terrorister sprængte en atombombe i København med det resultat, at 1,5 millioner danskere ville dø. Det relevante er ikke, hvor mange gange, oplysningerne er blevet brugt, men hvad de er blevet brugt til," siger retsordfører, Tom Behnke (K) til Information.
Tallene fra Justitsministeriet er sendt af sted til EU, hvor de ifølge Information skal danne baggrund for en større evaluering af direktivet om registrering. Evalueringen, som Kommissionen står bag, skal være færdig senest den 15. september.