De fattigste får færre penge mellem hænderne, mens de velhavende bliver rigere. En enlig kontanthjælpsmodtager med to børn mister i år 2.600 kroner om måneden i forhold til 2015. På direktørfamiliens konto tikker ekstra 1.728 kroner ind.
Det fremgår af nye beregninger fra LO, der har analyseret konsekvenserne af de senere års politiske reformer på det sociale område.
- Reformerne har gjort Danmark mere skævt. Et ulige samfund er et utrygt samfund, siger LO-næstformand Ejner K. Holst.
Det nye, omdiskuterede kontanthjælpsloft er blandt årsagerne til, at enlige med børn har et mindre beløb til rådighed. Som følge af kontanthjælpsloftet bliver boligstøtten, der beregnes på baggrund af lejeudgifter og antallet af børn, beskåret.
Og mens direktøren har fået lettet skatten og oplevet reallønsfremgang, har kontanthjælpsmodtagerne ikke opnået en tilsvarende regulering af ydelserne. De nye LO-beregninger af rådighedsbeløbene viser også, at en enlig flygtning mister 3.075 kroner om måneden i år sammenlignet med 2015.
Brug for ny kurs
LOs tal bliver præsenteret på et tidspunkt, hvor debatten om ulighed blandt danskerne er topaktuel. Fornylig skrev 17 organisationer et åbent brev til Folketinget, hvor de opfordrede politikerne til at 'ændre den kurs, som sender mange børn ud i fattigdom med risiko for alvorlige og livslange konsekvenser'.
I det åbne brev, som blev offentliggjort i Politiken, henviste organisationerne til forskning, der viser, at børn, der har levet i fattigdom, har dårligere helbred, de risikerer at få ringere uddannelse, de har højere risiko for at blive ledige og får lavere indkomst som voksne.
I sidste uge erklærede økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) så, at det er et udtryk for politisk snæversyn, når man gør ulighed til en af de allerstørste udfordringer i Danmark netop nu.
- Faktum er, at indkomstforskellene er små i Danmark, skrev Simon Emil Ammitzbøll i et debatindlæg i Politiken.
Han kaldte det 'en hjørnesten' i en ansvarlig socialpolitik, at reformer kan være med til at åbne arbejdsmarkedet for grupper, der ikke har foden inden for i dag.
Kan ikke sulte folk i job
For LO-næstformand Ejner K. Holst har det topprioritet at sikre flere et aktivt liv på arbejdsmarkedet. Han kalder socialpolitikken en investering.
- Det er forkert at tro, at man kan sulte folk tilbage til arbejdsmarkedet. Det handler om at give mennesker de rette kompetencer og at erkende, at det kan tage tid, før de er klar til arbejdsmarkedet, siger Ejner K. Holst, der opfordrer til afskaffelse af kontanthjælpsloftet.
I Mødrehjælpen er direktør Mads Roke Clausen dybt bekymret for konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, som, han mener, rammer alt for bredt - og dobbelt:
- Det rammer både en masse mennesker, som vi ved, ikke er arbejdsmarkedsparate. Og så rammer det deres børn, som i øvrigt er helt magtesløse i forhold til deres forældres situation. Allerede når børn har levet et år i fattigdom, kan man se, at det har konsekvenser, og at deres chance for at bestå folkeskolens afgangseksamen forringes. De klarer sig også dårligere socialt, siger Mads Roke Clausen.
Job er måske ikke løsningen
Når Finn Kenneth Hansen, økonom i analysevirksomheden CASA, betragter de senere års socialpolitik, noterer han sig, at der både er sket ændringer i ydelserne, der er beskåret - og at der er kommet mere helhedsorienterede intiativer til. På skrift vel at mærke, hvad det sidste angår.
- Problemet er, at initiativerne kommer for sent i gang. Det gælder for eksempel de afklarende ressourceforløb. Der er meget fokus på, at folk skal ind på arbejdsmarkedet, men hvis man har et dårligt helbred, er det måske ikke et job, der er løsningen, siger Finn Kenneth Hansen.