Børneopsparingen er droppet, og den utætte flyverdragt bliver ikke skiftet ud. 

Økonomien strammer til hjemme hos Christina og hendes tre-årige søn i lejligheden i København. Når huslejen, elregningen og andre faste udgifter er betalt, er der mellem 1.500 og 2.000 kroner tilbage til mad, tøj og alt det øvrige, fortæller den enlige mor.

Læs også:

Overklassen er mere racistisk og sexistisk i ulige samfund

I efteråret forsvandt 2.800 kroner i boligstøtte fra det månedlige budget som følge af det nye og omdiskuterede kontanthjælpsloft. Det kan mærkes i hverdagen.  

- Skal jeg købe? Eller skal jeg ikke købe? Sådan tænker jeg konstant, efter at der er skåret i min indtægt. Min søn vokser og vokser, og hans bukser er for korte, men de bliver altså ikke skiftet ud. Det samme gælder flyverdragten, der ellers er utæt, fortæller Christina. 

Læs også:

Økonom til politikere og virksomheder: Bidrag mere til samfundet

Fjollede kurser

Hun er en af hovedpersonerne i den aktuelle debat om ulighed i Danmark. LO har netop fremlagt tal, der viser, at de seneste års politiske reformer har øget den økonomiske ulighed blandt danskerne. Mens direktørfamilien øger sit rådighedsbeløb, har den enlige forsørger på kontanthjælp mindre at gøre godt med.

Christina er en af dem, der får færre penge ind på kontoen på et tidspunkt i sit liv, hvor hun oplever, at hun har vanskeligt ved at forbedre sin økonomiske situation. Hun fortæller, at hun meget gerne skiftede livet som kontanthjælpsmodtager ud med en hverdag med job, kolleger og løn, hvis det bare kunne lade sig gøre. 

Læs også:

Minister til klemte forældre: Bruger I pengene rigtigt?

Christina har været arbejdsløs i to år. Køkkenassistent-uddannelsen, som hun gennemførte for fire år siden, var en drøm, men det viste sig, at hendes krop ikke kunne holde til arbejdet. Talrige 'fjollede kurser,' som hun kalder jobcentrets efterfølgende tilbud, bragte hende ikke i arbejde.

Ser ikke familie så meget

I dag er målet et fleksjob og en hverdag, hvor hun ikke er afhængig af andres gavmildhed.

Læs også:

Kolde fakta: Fattige og ufaglærte bruger færre penge på varme og energi

- Jeg ser ikke mine veninder og min familie så meget mere. Jeg bryder mig ikke om, at de skal betale alt for mig, hvis vi skal ud, siger Christina.

Det er især huslejen på 7.700 kroner, der suger pengene ud af Christinas budget.

- Hvorfor flytter du ikke til noget billigere, bliver jeg spurgt. Men hvor er de billige boliger? Da jeg blev skilt fra min søns far, var jeg nødt til at tage imod det første tilbud om en lejlighed, som jeg fik fra boligselskabet. Der er lang, lang ventetid på noget billigere, og det er umuligt for mig at spare op til endnu en flytning, siger Christina.

Når hun følger den aktuelle socialpolitiske debat, sporer hun dog en ny tendens:

- Debatten er blevet lidt mere positiv. Ikke blandt politikerne, men blandt danskerne, som har fået øjnene op for, hvad nedskæringer reelt betyder. Tidligere blev kontanthjælpsmodtagere opfattet som nassere. Nu oplever flere, at vi sidder fast i systemet, siger hun.

Christina er et opdigtet navn. Hendes identitet er redaktionen bekendt.

Læs også:

Uligheden steg under Thorning - og gør det stadig