For nogle mennesker er en førtidspension en lettelse, men for mange, er det en trist falliterklæring.

Fra 2008 til 2010 steg antallet af folk med en depression, der blev førtidspensioneret, med 35 procent. For angstplagede personer drejer det sig om en stigning på 20 procent, skriver DA's nyhedsbrev Agenda.

Og det er helt hovedløst, mener blandt andre ledende overlæge og professor i psykiatri, Poul Videbech.

"At så mange mennesker med ikke-psykotiske sygdomme ender på førtidspensionen, mener jeg, er forfærdeligt," siger han til nyhedsbrevet.

Han forklarer, at depressioner og angst er to ting, der faktisk er temmelig nemme at behandle.

Det samme mener Kasper Tingkær, der er sekretariatsleder i Depressionsforeningen.

"Man kan frygte, at det skyldes manglende behandling. Vi ved, at de fleste depressionsramte bliver raske, hvis de får den rette behandling," siger han til Newspaq.

Han håber, at den nye regering vil udvide retten til bevilliget psykologhjælp, så den er til alle og ikke kun de 18 til 37-årige, som er tilfældet i dag.

Psykiatrifonden peger også på arbejdsgiverne som nogen, der vil kunne undgå, at et stadig større antal af psykiatriske patienter ender på førtidspension.

"Vi må prøve at finde ud af, hvor kæden hopper af, siden det fører til førtidspension. Hvor hurtigt opdages sygdommen, hvor hurtigt bliver de ramte udredt hos lægen, er de korrekt udredt, kan arbejdspladsen - hvis de har sådan én - hjælpe," siger hun til Agenda.

Hun peger på, at det for mange mennesker er gavnligt at opretholde kontakten til arbejdsmarkedet.

I alt gives der ca. 17.000 førtidspensioner om året.