80.000 kroner. Plus renter. Så mange penge forventer 71-årige Flemming Hansen, at SKAT sætter ind på hans bankkonto i løbet af nogle få uger.
- Men kampen for at nå dertil, har varet seks år og været fuld af forhindringer. Det har været dybt godnat, siger Flemming Hansen.
Med en dåbsattest fra 1947 kunne han være gået på efterløn i 2007. Men Folketinget vedtog en ordning for seniorer født i årene 1946 - 1952 og tilbød dem nedslag i skat, hvis de fravalgte efterlønnen og blev på arbejdsmarkedet.
Ordningen, der ophørte ved udgangen af 2017, blev administreret af ATP og SKAT. Problemet var bare, at ATP's beregninger hvilede på indberetninger fra arbejdsgivere om, hvor mange timer seniorerne arbejdede (den såkaldte beskæftigelsesgrad).
Og hvis beskæftigelsesgraden ikke var minimum 90 procent, kunne man ikke opnå et skattenedslag.
Klagefristen var overskredet
- I min sag var beskæftigelsesgraden i 2010 opgjort til 34 procent, hvilket var helt forkert, og jeg klagede til ATP over fejlen. Men der fik jeg at vide, at klagefristen på tre måneder var overskredet, så der var ikke noget stille op, siger Flemming Hansen.
Men sammen med sin bror Gunnar Vinge-Hansen, der er jurist, gik han i gang med en kamp mod systemet. Og det gav pote.
SFS, Skattenedslag for seniorer, var en ordning, som gav nedslag i skat til borgere født i årene 1946-1952, der fravalgte efterløn og blev på arbejdsmarkedet. Det politiske mål var at fastholde lønmodtagere og selvstændige på arbejdsmarkedet efter de fyldte 60 år. Ordningen blev lukket i 2017.
Skat og ATP administrerede SFS. ATP opgjorde beskæftigelsesgraden, og SKAT beregnede en eventuel skatterabat. Det var data fra ATP-opkrævningen (indberetninger fra arbejdsgiver), der blev brugt til at opgøre beskæftigelsesgraden.
For at opnå et skattenedslag på op til 100.000 kroner skal beskæftigelsesgraden i de fem år være minimum 90 procent.
I nogle sager, hvor arbejdsgiver har indberettet for lavt ATP-bidrag, blev beskæftigelsesgraden sat for lavt. Derved er en gruppe af seniorer gået glip af skattenedslaget som følge af de fejlagtige indberetninger.
En ny lovændring giver mulighed for fra 1. januar - 31. marts 2019 at gøre indsigelse over beskæftigelsesgraden. ATP kan efter anmodning fra seniorer genoptage deres sag.
Genoptagelse kræver, at man kan dokumentere, at ens beskæftigelsesgrad har været sat for lavt. Anmodning om genoptagelse kan ske ved at kontakte Skattenedslag for seniorer i ATP.
Se mere på borger.dk.
UDVID
I november sidste år blev der vedtaget en lovændring, der betyder, at pensionister fra årgangene 1947 til 1952 igen kan få beregnet deres beskæftigelsesgrad, hvis de mener, at den er forkert.
Men muligheden for at klage og få skatterabat gælder kun frem til 31. marts i år.
Med andre ord er der lige nu mulighed for, at seniorer tjekker deres gamle lønsedler for at sikre sig, at de ikke er gået glip af et nedslag i skatten på grund af fejlagtige indberetninger til ATP fra deres arbejdsgiver.
Flemming Hansen opfordrer andre seniorer til at undersøge deres papirer, hvis de har haft job i stedet for at gå på efterløn.
- Hvis folk mener, at der er begået fejl, skal de skynde sig at kontakte ATP, inden fristen for at klage udløber igen. Der kan være mange penge at hente, siger han.
12 andre seniorer også snydt
Flemming Hansen er da heller ikke den eneste, der er blevet snydt, viser nye tal.
Siden 1. januar, hvor ordningen for skattenedslag til seniorer genåbnede, er der allerede kommet 100 henvendelser på telefon og brev, oplyser ATP. Heraf er der oprettet 21 reelle sager, hvoraf 12 viser sig at have en beskæftigelsesgrad over 90 procent. Dermed opfylder borgeren kravene om at få skattenedslag.
Centerdirektør i ATP Jan Sabroe understreger, at det er svært at vurdere præcist, hvor mange seniorer der har penge til gode.
- Vores bedste bud er, at der er tale om forholdsvis få mennesker – færre end 5.000. Jeg skal understrege, at der er tale om et skøn med betydelig usikkerhed, siger han.
Populære ministre
Flemming Hansen noterer, at seniorernes forlængede frist for at klage over skatterabatten aldrig var blevet til noget uden, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) havde taget affære.
De jyske brødre var først til møde med Troels Lund Poulsen, og han tog derefter initiativ til endnu et møde, hvor også skatteministeren deltog.
- De sagde, at når vi først har lovet borgerne noget, skal det ikke væltes af små petitesser, som vi kan ændre på, siger Flemming Hansen.
Han pointerer, at Troels Lund Poulsen er en populær mand hjemme hos ham i Ølgod lige nu. Ikke alene fordi han gør ham til en rigere mand, men også fordi, at han tager retssikkerheden alvorligt og gider bruge tid på at drikke kaffe efter en borgerhenvendelse.
I en pressemeddelelse, som de to ministre sendte ud i forbindelse med lovændringen, betoner både skatteminister og beskæftigelsesminister, at det har været urimeligt, at seniorer ikke har kunnet omgøre fejl begået af arbejdsgivere.
- Samfundet er afhængigt af, at flere tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at vi nu har fået løst dette problem, som dybest set er et spørgsmål om retssikkerhed, siger Troels Lund Poulsen.