Ulykken skete i går eftermiddag på en trawler i Østersøen, hvor en 65-årig mand ved et uheld blev ramt af en såkaldt skovl, som er en jernplade på 1500 kilo. Det oplyser politiet til tv2.dk.
En helikopter med en læge blev straks efter sendt til ulykkesstedet, men der var manden allerede død.
Trawleren, som hører hjemme i Hanstholm, sejlede herefter til Køge Havn, hvor besætningen fik krisehjælp af en psykolog.