En almindelig fisketur i Storstrømmen udviklede sig til lidt af et eventyr for en dansk fritidsfisker.
Fiskeren Jakob Schomann sad i sin båd og fiskede ørred, men da der ikke var nogen, gav han sig til at kigge ud ud over kanten af båden.
"Da han kiggede ned på havbunden lå der pludselig noget og glimtede. Og så fiskede han ringen op med en krogen. Så var noget af en fangst," fortæller forskningchef Dorthe Wille-Jørgensen fra Museerne i Vordingborg til Nyhedsbureauet Newspaq.
Dagen efter guldfundet indbragte fritidsfiskeren ringen til museet, hvorfra den blev sendt til Nationalmuseet, der har vurderet den til at være førsteklasses danefæ. Den er formentlig adskillige tusinde kroner værd.
"Først tænkte jeg 'arh lad os nu lige se'. Men jeg må indrømme, at jeg blev helt stum, da jeg hørte det. Det er jo ikke hver dag, der bliver gjort sådan et fund," siger Dorthe Wille-Jørgensen.
Armringen stammer fra vikingetiden omkring år 800. Og forskningschef Dorthe Wille-Jørgensen har et godt bud på, hvorfor den er havnet lige netop i vandet ud for Vordingborg.
På den tid var Storstrømmen er en del af det internationale handelsfarvand mellem Slesvig og Finske Bugt og vejen ind til Rusland.
"Og det meget svært at sejle i Storstrømmen.
Ikke mindst at sejle så tæt på de folk, der boede der. Så muligvis har ejeren ofret skatten til guderne for at sikre en tryg gennemsejling," siger Dorthe Wille-Jørgensen.
Efter danefæ-vurderingen på Nationalmuseet regner Museerne i Vordingborg med at få armringen tilbage, så den kan blive udstillet i Stege på Møn.