De har søgt og søgt, men intet fundet - før nu.
I dag offentliggør Dannevirke Museum i Sydslesvig nemlig fundet af en seks meter bred port på det enorme forsvarsbolværk, der blev bygget i vikingetiden. Det skriver jp.dk.
"Muren er det største byggeri fra datidens Danmark, så porten er et ret vigtigt fund. Det er en milepæl i udforskningen af Dannevirke," siger museumsinspektør, Nis Hardt, til jp.dk.
Porten skulle ifølge historiebøgerne gøre det muligt for Hærvejen at passere den 1.250 år gamle mur ved Dannevirke.
Derfor har det været en brist for arkæologerne, at de ikke har kunnet finde den. Men en prøveudgravning sidste år, har altså gjort, at de pludselig stødte på hullet i muren.
"Vi havde en formodning af, at der kunne være en port på det pågældende sted, fordi Hærvejen i gamle dage lavede et mærkeligt sving netop dér," forklarer Nis Hardt til jp.dk.
Så nu giver kan historiebøgernes beskrivelser altså også ses i virkeligheden. Arkæologisk Landskontor i Slesvig-Holsten præsenterer porten kl. 13.