Larm og uro i klassen. Forældre, der flytter deres børn fra folkeskoler til privatskoler. Lærere der bukker under for stress.
Mange er bekymrede ved udsigten til, at børn med særlige behov og diagnoser som f.eks. ADHD og autisme skal inkluderes i almindelige skoleklasser.
I en ny meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Wilke for Newspaq svarer fire ud af fem, at de i "høj grad" eller "nogen grad" er bekymret for inklusion i folkeskolen.
Det overrasker ikke én af landets førende inklusions-eksperter, psykolog, ph.d., Rasmus Alenkjær, der har beskæftiget sig med inklusion de sidste 12 år blandt andet gennem konsulentvirksomheden Alenkjær.
- Det er blevet udlagt i medierne som om, at der er grund til bekymring. Man har fokuseret på de børn, der har 'meget' særlige behov, og på den økonomi, der følger med, og den hastighed, hvormed det hele sker. Når de tre ting sættes op samlet, kan jeg sagtens forstå, at man som ikke-indviet i de komplicerede skoleudviklingsprocesser bliver ret bekymret, siger han til Newspaq.
Alligevel mener Rasmus Alenkjær, at inklusion er vejen frem.
- På sigt vil det medføre noget positivt, men det er en supertanker, der skal vendes. Vi vil få et mere homogent samfund, hvor vi bedre udnytter vores ressourcer. Vi har brugt ca. en tredjedel af vores undervisningsbudget de sidste mange år på en specialundervisning, der reelt ikke virker, siger han.
Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund deler danskernes bekymring. Hun ser inklusion som er en spareøvelse, der tager børnene som gidsler.
- Inklusion er en smuk tanke på papiret, men det kræver, at der er ressourcer til det. Vi hører hver eneste dag historier om, hvor dårlig inklusion fungerer på skolerne. Det er forfærdeligt. For alle børn fortjener en god skoledag, siger hun til Newspaq.
Regeringen, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik for snart to år siden en aftale om inklusion i folkeskolen.
Selvom formand for Folketingets børne- og undervisningsudvalg, Orla Hav (S), således var med til stemme aftalen i hus, er også han bekymret.
- Fagligheden skal i højsæden, og min frygt er, at det alene bliver et regneark, der kommer til at afgøre inklusionsindsatsen. Det går bare ikke. Derfor skal vi som udvalg sammen med undervisningsministeren holde inklusion på dagsordenen i forhold til KL, siger han til Newspaq.
I forældreorganisationen Skole og Forældre påpeger formand Mette With Hagensen, at inklusion er den dråbe, der får bægeret til at flyde over.
- Inklusionen handler om ganske få børn, men det kommer oven i alt det andet. Mange klasser har 28 elever, der er meget uro i undervisningen, og kommunerne strammer økonomien. Vores bekymring er, om der er ressourcer nok til, at alle børn kan lære noget, siger hun til Newspaq.
Målet er, at 7000 elever med særlige behov ved slutningen af 2015 skal være sluset ud af specialklasserne og over i almindelige folkeskoleklasser. Og det er ikke ret mange, påpeger inklusions-ekspert, Rasmus Alenkjær.
- Det svarer til tre elever per skole. Problemet er, at de ikke fordeler sig gennemsnitsligt over hele landet. Jeg har lige fået en mail fra en lærer i Vordingborg. De har 65 på deres skole, siger han.
Fakta:
I hvor høj grad bekymrer det dig, at børn med specielle behov i stigende grad skal inkluderes i almindelige folkeskoleklasser?
Slet ikke: 7,5 procent
Lav grad: 11 procent
Nogen grad: 37,7 procent
Høj grad: 43,8 procent
Der er gennemført i alt 661 interviews.
Newspaq