Fire mennesker er fundet døde efter et formodet skuddrama tæt ved søen Annecy i det sydøstlige Frankrig.
Tre mennesker er fundet døde i en bil med britiske nummerplader. Tæt ved bilen er en cyklist fundet skudt og dræbt.
En ung pige er ligeledes fundet skudt, og de første meldinger lød på, at hun døde af sine kvæstelser på vej til et hospital. Senere oplyste den lokale anklager, at hun fortsat er i live.
Politiet har endnu ikke givet detaljer om de dødes nationalitet.
- En efterforskning er i gang, hedder det fra en talsmand.
Det var brandmænd fra de lokale brandvæsen, der først kom til gerningsstedet og fandt de fire døde og den sårede pige.
Annecy-søen er et yndet turistmål med mange franske og udenlandske besøgende. Søen giver gode svømme- og dykkermuligheder.
Søen ligger i distriktet Chevaline i regionen Haute Savoie tæt ved grænsen til Italien og Schweiz.
/ritzau/AFP