Mangel på ufaglærte job og kommuner, der sidder meget hårdt på kontanthjælp, får et stigende antal studenter til at gå i SU-skjul. De melder sig ind på ungdomsuddannelser, de ikke har tænkt sig at gennemføre, for at få SU.

Om få dage spadserer Mads ind på Levnedsmiddeluddannelsen. Her skal han bruge de næste måneder på at lære om praktisk i køkken, bageri og slagteri

Det er måske ikke helt nødvendigt for en student, der gerne vil arbejde som ingeniør. Men Mads har en husleje, der skal betales.

Erhvervskoler: SU-skjul er helt almindeligt

Mads er ikke alene. Meget langt fra. Det bekræfter flere erhvervsskoler, som avisen.dk har talt med.

”SU-skjul” kalder områdeleder Carsten Toft Nielsen fænomenet. Han er områdeleder på Zeeland Business College i Vordingborg, og ser hvert år unge, der møder op på skolen. Ikke for at gennemføre et studie, men for at få SU i en periode.

Han mener, at der er blevet flere, fordi det er svært at få et ufaglært job.

Krisen har sat skub på

”Problemet har været der i et vist omfang hele tiden, men krisen har skubbet på, så der er blevet flere. De fleste forsvinder pludselig, når de får arbejde eller kommer ind på lærerstudiet, eller hvad de nu venter på,” siger Carsten Toft Nielsen.

Det smarte ved at begynde på for eksempel Levnedsmiddel, HG eller en anden erhvervsuddannelse er, at det er ungdomsuddannelser.

Begynder du på universitetet eller en anden videregående uddannelse klapper fælden, og du begynder at bruge af dit ”SU-klippekort”, så du kan komme til at mangle pengene i slutningen af din ”rigtige” uddannelse.

På ungdomsuddannelserne er der ingen SU-begrænsning, så det hævner sig ikke senere.

Men det er meget svært at skille fårene fra bukkene og finde ud af, hvem der læser levnedsmiddel for SUens skyld og hvem der er for at at lære om maden, lyder det fra Erhvervsskolerne.

"Studenterne tror stadig, de kan få et rigtigt arbejde"

I Svendborg forventer studievejleder Lene Maegaard Knudsen ikke, at Mads får følgeskab af mange studenter endnu. Hun kender sit klientel. Studenterne er ikke begyndt at møde op endnu.

”De fleste kommer først senere på året. Mange studenter tror stadig, de kan få et rigtigt arbejde,” siger Lene Maegaard Knudsen fra Svendborg Erhvervsskole.

Hun siger, at nogen kommer helt åbenlyst og siger, at de vil læse på pædagoguddannelsen, og indtil den starter, vil de gerne lære noget om mad.

"Helt personligt synes jeg, det er fint nok. Det er ikke spildt, hvis man interesserer sig for noget, selvom man ender med at lave noget helt andet. Man kan diskutere det samfundsøkonomisk, men jeg mener, det kommer ind igen, hvis man ser på dem som hele mennesker," siger Lene Maegaard Knudsen.

Hun mener også, at for den del har dårlige studentereksaminer kan opholdet på erhvervsskolen blive en stor fordel. Også selvom de kom for SUen.

"Hvis de bliver grebet af en uddannelse her som for eksempel tømrer, så går de altså ud og bliver nogle kanon lærlinge for virksomhederne," siger hun.

Overtaler dem til at gennemføre grunduddannelsen

I Vordingborg ser Carsten Toft Nielsen også på studenterne i SU-skjul ud fra skolen synspunkt. Elevfrafald har nemlig betydning for skolens økonomiske bevillinger.

Finder han nogle, der blot ville have SU, prøver han oftest at overbevise dem om at  gennemføre grunduddannelsen.

"Set fra min side er det også i skolens klare interesse, at de gennemfører. Ellers tæller de som frafald, og det bliver vi straffet på for flere måder af systemet," siger Carsten Toft Nielsen.