Nye tal: Unge betaler de voksnes fest

Finanskrisen har ramt de unge langt hårdere end de ældre. Det har fået unge til at rette ind på en mere ambitiøs karrierevej, mener forsker
Det er snart fem år siden, festen stoppede for de unge. Manglende job og praktikpladser har sendt flere på SU eller helt ud.
Det er snart fem år siden, festen stoppede for de unge. Manglende job og praktikpladser har sendt flere på SU eller helt ud. Colourbox

De unge har fået finanskrisen lige i nakken.

Den krisebevidsthed, som politikerne har pisket frem gælder i virkeligheden kun unge. For de ældre har flere penge end nogensinde, viser tal fra Danmarks Statistik, som Avisen.dk har regnet på.

Tallene viser nemlig, at mens resten af Danmark har fået flere penge mellem hænderne siden 2008 så er indtægten blandt unge faldet.

Årsagen skal findes i rekordmange studerende, og mangel på ufaglærte job og praktikpladser, lyder vurderingen fra AE-rådet.

”I de gode tider, kunne de unge jo få masser af job efter skole, men nu hænger de 15 timer på tanken ikke på træerne mere. Hverken for skoleeleverne eller de ældre studerende,” siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra AE-Rådet, der også slår fast at det er blevet væsentligt sværere at finde et studiejob til at supplere SU’en med.

Ældre har fået mere - unge mindre

Han står bag en undersøgelse, der viser, at både når det handler om indtægt og formue, så er det de 60-årige og opefter, der har holdt festen de seneste mange år. Både efter finanskrisen og før.

Udviklingen mod en fattigere ungdom begyndte allerede, da finanskrisen ramte.

Tallene, som Avisen.dk har regnet på fra Danmarks Statistik viser nemlig, at fra 2008-10 fik danskerne i snit seks procent mere mellem hænderne i de tre år. I snit er det 10.473 kroner om året, når man korrigerer for inflationen.

I samme periode tabte de 15-24-årige præcis samme beløb, seks procent. Helt slemt så det ud for de 15-19-årige. I samme periode faldt deres indtægt med 15 procent.

Undgdomsarbejdsløshed på 15 procent

Og det er ikke bare på indtægtssiden, de unge taber. Når det kommer til jobsøgning står det lige så sløjt til. I året første tre måneder steg de unges ledighed igen. Den er nu på 15 procent - dobbelt så høj som gennemsnittet på 7.7.

Men den voksende skævhed mellem generationerne medfører ikke et oprør, mener Johannes Andersen, samfundsforsker på Aalborg Universitet.

"Det giver frustrationer på kort sigt, fordi de unges forestillinger ikke stemmer med virkeligheden. Men grundlæggende tror de stadig, at krisen er en fase, og de får mulighederne for at gøre det samme som de ældre senere. Derfor bliver der ikke noget oprør," siger han.

Forsker: Ungdomsoprøret udebliver

Tvært imod så mener han, at de hårde tider for unge, har fået generationen til at rette ind og følge en strammere karrierekurs.

”Det er lykkedes at disciplinere de unge. Ønsket om at målrette ungdommen mod uddannelse har fået hjælp af økonomi og arbejdsmarked, der har begrænset de unges muligheder," siger han.

Men, der skal dog en længere krise til grundlæggende at ændre mentaliteten hos de unge.

"Mulighederne for alternative tanker og handlinger er små under en krise, men det sidder stadig så fast i de unge, at de har muligheden til at forme deres eget liv og gøre en forskel," siger han.

Ungdomsliv uden penge

 

Avisen.dk har regnet på tal fra Danmarks Statistik. I følge de nyeste tal fra 2008-10 fik danskerne i snit seks procent mere mellem hænderne i de tre år. 10.473 kroner om året, når man korrigerer for inflationen.

 

Men de 15-24-årige tabte i samme periode præcis minus seks procent. For de 15-19-årige faldt deres indtægt med 15 procent.

 

Og det er ikke bare på indtægtssiden, de unge taber. Når det kommer til jobsøgning står det lige så sløjt tilf for unge. I året første tre måneder steg de unges ledighed igen. Den er nu på 15 procent - dobbelt så høj som gennemsnittet på 7.7.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.