Præsidenten for Uefa, Michael Platini, er igen okay, efter at han fredag aften besvimede på en restaurant og endte på hospitalet.
Den 55-årige Platini er blevet udskrevet, så han skulle blive klar til søndagens brag af en VM-finale mellem Holland og Spanien, skriver det europæiske fodboldforbund på sin hjemmeside.
Platini kan i morgen se frem til, at begge europæiske finalehold, har muligheden for at vinde deres første VM-mesterskab nogensinde.
Holland står i landets tredje finale, mens Spanien aldrig tidligere er nået længere end kvartfinalen.
Aldrig tidligere har et europæiske land formået at vinde VM uden for Europa.
Allerede i aften skal det første sæt medaljer deles ud, når Uruguay og VM's yngste hold Tyskland spiller bronzekamp i Port Elizabeth.