JJJJJJ
Jumper Instr.: Doug Liman
Vågne i London, med en fremmed skønhed ved sin side. Så en morgendukkert med surfbræt i Fijis kæmpebølger. Efterfulgt af brunch og solslik på toppen af Sfinksen.
Det lyder logistisk umuligt selv med de hurtigste transportmidler, men er ikke desto mindre en helt almindelig start på dagen for David (Hayden Christensen a.k.a. Anakin Skywalker) – han er nemlig en springer , der kan teleportere sig, hvorhen han vil.
Den ultimative frihed har han udnyttet maksimalt og er med let adgang til bankbokse gået fra lilleby-taberteenager til newyorker-playboy med hele kloden som sin legeplads. Og den slags går naturligvis ikke i længden.
Efter år som ubekymret livsnyder opdager David, at der er flere af hans slags. Som i en hemmelig krig, der går århundreder tilbage, stræbes her på livet af en mystisk organisation. Anført af en prygl-uddelende Samuel L. Jackson med en lige så mystisk afblegning.
Præmissen er fascinerende nok, men med sin hurtige (og hurtigt overståede) eksekvering samler ’Jumper’ aldrig springkraft til mere end let underholdnings-gymnastik på stedet. Action-sekvenserne bliver kun i glimt (London-dobbeltdækker brugt som slagvåben i den kinesiske ørken!) så crazy, som potentialet er til. Og resten stikker omtrent så dybt som Vadehavet.
Decideret pinligt bliver det dog først i slutningens krampagtige oplæg til fortsættelser, så som undskyldning for en bøtte popcorn er ’Jumper’ bestemt anvendelig.