Cubas tidligere præsident Fidel Castro er på vej med en bog om sig selv. Om hvordan han blev guerilla-kriger og senere præsident i et af de sidste kommunistiske lande.
Men fokuserer meget på, hvordan cirka 300 unge rebeller under Castros ledelse bekæmpede hæren i 1958 og overtog magten.
Bogen skulle oven i købet være første bind fra et langt liv, så mindst én bog mere er undervejs. Den første kommer til - i fri oversættelse - at hedde noget i retning af Strategisk Sejr og udkommer allerede til august.
Den nu 83-årige Fidel Castro har brugt længere tid på bogen, siden han i 2006 blev syg og overgav lillebror Raul Castro visionerne om Cuba og nøglerne til paladset.