De kommer rejsende fra Sverige og Norge. Nogle helt fra Australien og Mozambique. Fælles for dem er, at lovgivningen i deres land står imellem dem og et brændende ønske om at få et barn.
Udenlandske kvinder, der får fertilitetsbehandling på danske klinikker, er en gruppe i voldsom vækst, skriver Kristeligt Dagblad.
I alt blev 7904 af de i alt 34.586 behandlinger på danske klinikker i 2012 udført på kvinder uden dansk bopæl. Det svarer til 23 procent.
58 procent af alle behandlinger med donorsæd i Danmark blev udført på tilrejsende kvinder. Inden for kunstig befrugtning steg andelen af behandlinger på udlændinge fra 10 til 15 procent sidste år.
Fertilitetsturismen skyldes andre landes strammere lovgivning, fortæller chefbiolog på Odense Universitetshospital og tidligere formand for Dansk Fertilitetsselskab Karin Erb, som har opgjort tallene.
- Hvis man ikke har mulighed for at blive behandlet i sit eget hjemland, synes jeg, det er godt, man kan tage et andet sted hen. Og hvis der er et ønske hos kvinderne, så rejser de derhen, hvor de kan få det opfyldt, siger hun.
I Sverige har man siden 1985 ikke måttet behandle med anonym donorsæd. Det har skabt et stort fald i antallet af donorer og op til fem års ventetid på behandling.
I Frankrig er fertilitetsbehandling kun tilladt for kvinder i heteroseksuelle forhold. I Italien er behandling med donorsæd og donoræg ganske enkelt forbudt.
Stine Willum Adrian er adjunkt ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet og forsker i fertilitetsrejser til Danmark.
Tilstrømningen er formodentlig hjulpet på vej af en større accept af at få børn på denne måde, formidlet gennem venner, kolleger eller medieomtale, mener hun.
- Når man hører om andre, er det med til at åbne øjnene for, at det er en reel mulighed, hvis man er kvinde, ikke har mødt en mand og drømmer om at få et barn, siger Stine Willum Adrian til Kristeligt Dagblad.
Fertilitetsbehandlingerne på udenlandske kvinder foregår udelukkende på privatklinik.
/ritzau/