Ferie er lig med både afslapning og oplevelser.
Men ferieplanlægning stiger nogle forældre til hovedet, fordi de ikke tror, at deres ferie er god eller spændende nok for deres børn. Det oplever familieterapeut og forfatter Lene Bagger, når hun rådgiver børneforældre gennem sit firma Babuska.
"Blandt nogle forældre er der en opfattelse af, at man skal have et stort program til hele ferien. De tror, at naboen har et toptunet program de næste tre uger. Men det er altså ikke nødvendigvis børnenes behov, når der er sommerferie," siger hun til Nyhedsbureauet Newspaq.
Derimod handler det for børnene om at opleve den nære kontakt med mor og far.
Men nogle forældre føler, at de skal have et højt aktivitetsniveau, hvor der sker så meget som muligt - hvilket til tider kan være svært, fortæller Lene Bagge.
"Jeg har tit oplevet forældre, som siger 'hvad skal vi stille op med alle de blanke dage'," siger familierådgiveren.
Noget anderledes ser det ud for en lille gruppe - oftest ressourcesvage og udsatte - børnefamilier, der slet ikke magter at holde ferie, og derfor sender ungerne i børnehave eller SFO hele sommeren. Måske fordi mor og far tror, at ferie skal være lig med tre uger i Thailand.
Men ferie er essentielt for børn, fastslår børnepsykolog Birgit Bruun. Hun peger ligeledes på, at det ikke handler om at spendere titusindvis af kroner på at flyve til udlandet.
"Derimod er det vigtigt, at forældrene finder et sted, som er lidt anderledes end hverdagen, og så gør noget med børnene dér. Det er langt vigtigere, at forældrene investerer tid og energi, end at ferien er dyr og langt væk," siger Birgit Bruun til Newspaq.
Og det går ud over børnene, hvis de slet ikke oplever noget i deres sommerferie.
"Man starter jo efter ferien med at snakke om den. Og hvis man så slet ikke har oplevet noget vil man føle sig anderledes. Derfor er det meget bedre at tage på camping i nabobyen, end slet ikke noget - og børn hænger sig jo ikke i, om det er i nabobyen eller Sydfrankrig. Men det betyder noget for dem at have haft en god oplevelse med mor og far og at kunne fortælle om oplevelserne til kammeraterne," siger børnepsykologen.