Det hele spiller i øjeblikket for FC Københavns stjernespiller Jesper Grønkjær.
På banen vinder københavnerne alt, de kommer i nærheden af, og i privaten tilsmiler lykken også den tidligere landsholdsspiller.
Den 33-årige nordjyde har nemlig fundet sammen med ekskæresten Gitte Pedersen, der også er mor til hans datter Emilie, og nu venter parret deres andet barn.
"Det kan jeg godt bekræfte. Men ellers vil jeg ikke kommentere mit privatliv," siger Jesper Grønkjær til Se og Hør.
Parret gik fra hinanden i 2006, og i den mellemliggende periode har Grønkjær en overgang haft et kort forhold med ridepigen Tina Lund.
Inden det bliver tid til bleskift og babymos, skal den tidligere landsholdspiller sammen med resten af FC København forsøge at spille sig videre i Champions League.
I morgen møder de danske mestre Rubin Kazan fra Rusland.
Kilde: Se og Hør