Selv om prins Andrew ofte har sagt, at han vil bistå politiet og FBI med alle oplysninger, så undrer ovennævnte instanser sig over, at der er total radiotavshed fra den royale engelske mand trods flere henvendelser.
Prins Andrew er blevet indkaldt til en samtale i efterforskningen af den afdøde milliardær Jeffrey Epstein, men den amerikanske anklager Geoffrey Berman undrer sig, fortæller han til flere medier.
Det er retten i New York og FBI, som i samarbejde har kontaktet prins Andrew og hans advokater, hvor man forgæves har forsøgt at indkalde prins Andrew til en samtale.
– På nuværende tidspunkt har prins Andrew leveret nul samarbejde, udtaler anklageren.
FBI efterforsker i øjeblikket den afdøde Jeffrey Epstein for sexslaveri og salg af mindreårige. Prins Andrew havde et tæt forhold til milliardæren og er blevet beskyldt for at have benyttet sig af Jeffrey Epsteins sexslaver.
Blandt andet er han anklaget for at have forgrebet sig på en dengang 17-årige pige i 2001 og 2002, som han før jul stod frem i BBC og benægtede at have haft et forhold til.
Det katastrofale interview har haft store omkostninger for prins Andrew. Han er blevet frataget sin royale status, mistet en del protektioner og senest er det kommet op, om ham overhovedet skal have bodyguards fremover.