Ak og ve, kunne man fristes til at sige og omvendt: Er det nu egentlig så slemt, at Mette Jacobsen vælger at stoppe i en alder af 33, efter at have været på toppen i 20 år. Ja! Det er det. Alene af den grund at Mette Jacobsen stadig har lyst til at være med og stadig kan svømme stærkt. Derfor er det jo også ekstra ærgerligt, at hendes farvel skyldes internt fnidder, der set udefra ligner kontroverser i børnehavestørrelsen. Godt nok har uoverensstemmelserne stået på, siden korkbæltet stadig var verdens fineste opfindelse. Men det kan alligevel forekomme paradoksalt, at svømmeunion og Mette Jacobsen ikke har kunne blive enige om, hvorvidt hun skal deltage i en otte til 10 dages træningstur i februar. Herregud. Hvem er nogensinde blevet mestersvømmer af en mellemlang chartertur? Bevares. Jeg er ikke et svømme-orakel, og jeg har ikke siddet forklædt som flue på indersiden af svømmeunionens vægge de sidste mange år og overværet samtlige ordudvekslinger. Men jeg forstår ikke, at man ikke kan skabe plads til en svømmer som Mette Jacobsen. I løbet af de seneste 20 år har Danmark tilsammen vundet 75 medaljer ved EM, VM, og OL. Cirka halvdelen af dem, 37, er vundet af Mette Jacobsen eller i holdkapper med hendes deltagelse. 16 af dem er vundet af mænd, og yderligere tre er vundet i henholdsvis 50 meter redning af dukke og 900 meter livredning i åbent hav på surfski. Det vil sige, at kun 56 af de medaljer reelt kunne være vundet af Mette Jacobsen. Ud af dem har hun altså vundet, eller været med til at vinde, to tredjedele af medaljerne de seneste 20 år. Hvorfor kan hun ikke være med? Det er jo ikke fordi, at dansk idræt vælter sig i medaljer, og det bliver jo ikke lettere af, at vi spænder ben for os selv. Jeg synes man bør strække sig langt ¿ meget langt ¿ for at få Mette Jacobsen tilbage i folden og måske med til et sidste OL i 2008.