Der er blevet konstateret flere tilfælde af det farlige West Nile-virus i USA i den seneste uge. Det viser tal fra den amerikanske regering.
Virusset, der overføres fra dagmyg, kan blandt andet give hjernebetændelse, og det nye udbrud truer med at udvikle sig til det alvorligste i landet.
Frem til nu er der i år blevet meldt 2.636 tilfælde. For en uge siden var antallet 1.993.
I alt er 118 personer døde af virusset i år.
Virusset, der normalt findes hos fugle og overføres til mennesker fra dagmyg, kan ikke smitte direkte fra person til person. Symptomer er feber, muskel- og ledsmerter, udslet, samt hævede kirtler og hovedpine.
Der findes antibiotikabehandling mod virusset.
West Nile Virus blev første gang fundet omkring New York i sommeren 1999, hvor det blev fundet hos vilde fugle, myg, heste og mennesker i den nordøstlige del af landet.
Texas har haft de fleste tilfælde af sygdommen, som er blevet konstateret i seks delstater Texas, Louisiana, South Dakota, Mississippi, Michigan og Oklahoma.
/ritzau/AFP