Når COVID-19-vaccinen fra Astra-Zeneca i meget sjældne tilfælde fører til blodpropper, kan det skyldes et særligt antistof, som bliver dannet hos nogle få uheldige og får blodet til at klumpe sammen.
Det konkluderer to nye studier fra henholdsvis Tyskland og Norge, som begge netop er blevet fagfællebedømt og publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine. Det skriver Videnskab.dk.
Det Europæiske lægemiddelagentur, EMA, har fået indrapporteret i alt 220 tilfælde af de særlige blodpropper efter AstraZeneca-vaccinen. De fleste ramte er kvinder under 60 år inden for 2 uger efter vaccinationen.
I alt er 34 millioner blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen.
Fænomenet, hvor kroppen danner antistoffer, som sætter sig på blodpladerne, er en kendt omend ekstremt sjælden bivirkning ved en bestemt type blodfortyndende medicin kaldet heparin.
- Heparin er blodfortyndende og gives for at undgå blodpropper. Men der ser vi også, at patienter i sjældne tilfælde udvikler det her antistof, som har den modsatte virkning, fortæller professor i klinisk biokemi Søren Risom Kristensen til Videnskab.dk.
Heparin kan binde sig til et særligt protein, PF4, fra blodpladerne, og det kompleks af heparin og PF4 kan udløse dannelsen af særlige antistoffer, der kan binde til blodpladerne og aktivere dem, forklarer Søren Risom Kristensen.
Samme symptombillede
Den tyske forskergruppe bag det nye studie er kendt for deres forskning i netop den type blodpropper.
- Mistanken om, at det samme var på spil med Astra-Zeneca vaccinen, opstod, fordi de læger, som undersøgte patienter med blodpropper, kunne se, at det var samme symptombillede med lavt antal blodplader og blodpropper, fortæller professor i blodsygdomme Henrik Frederiksen fra Syddansk Universitet til Videnskab.dk.
Han sidder med i den ekspertgruppe, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om netop brugen af AstraZeneca vaccinen. Hvorfor AstraZeneca-vaccinen tilsyneladende i sjældne tilfælde også kan aktivere antistoffet, ved man ikke.
I det tyske studie har forskerne, ud over at finde det særlige antistof i blodet på blodpropspatienterne, også testet antistoffets virkning i "rask" blod.
- De har i laboratoriet taget blodserum fra patienterne, som jo indeholdt det her antistof. Det har de tilsat til blod fra raske, og her kunne de se, at blodpladerne begyndte at klumpe sammen,« forklarer Søren Risom Kristensen, der blandt andet forsker i netop blodpropper på Aalborg Universitet.
Derudover har forskerne forsøgt at tilsætte en række uskadelige antistoffer til prøverne, og det havde den ønskede virkning. Nemlig at blodpladerne ikke klumpede sammen.
Den gode nyhed er altså, at de farlige blodpropper formentlig kan behandles med kendt medicin.
Medicinen mod det farlige antistof består ganske enkelt af uskadelige antistoffer.
- Hvis man giver antistoffer, så vil det modvirke effekten af det her 'farlige' antistof. Det binder simpelthen ikke lige så meget til blodpladerne, hvis der er mange andre antistoffer til stede. Det er en kendt behandling til patienter, som får de her blodpropper som bivirkning ved heparin, siger Søren Risom Kristensen.
Han understreger, at de uskadelige antistoffer kun er testet i laboratorieprøver og ikke i patienter.
- Det vil selvfølgelig kræve forsøg i mennesker for at sikre, at det virker. Men det er undersøgt i patienter, som får blodpropper af heparin-behandling, og her er effekten god, siger han til Videnskab.dk.