Allerede tidligere i dag var den ifølge Fødevarestyrelsen gal med et parti ketchupflasker og nu meddeler samme styrelse så, at det samme gælder for en økologisk kartoffelsalat.
Måske du lige skal tjekke dit køleskab for begge produkter.
Scandic Food A/S tilbagekalder REMA1000 Tomat Ketchup, da der er fundet enkelte flasker med vækst af mælkesyrebakterier, som forårsager gasudvikling.
Der er tale om REMA1000 Tomat Ketchup med 1000 gram og datomærket med ”bedst før dato” 25/03/2022. Ketchuppen er solgt i REMA 1000.
Kartoffelsalaten er en økologisk kartoffelsalat med gulerødder fra producenten BY Lantz og med et nettoindhold på 350 gram.
Det er kartoffelsalater med bedst før-datoerne 29/09/2021 og 06/10/2021, som sælges i Irmabutikker på Sjælland, der er tale om, og som Fødevarestyrelsen anbefaler forbrugerne at levere tilbage til butikkerne, eller at kassere det.
For ketchuppen er problemet, at der har været gasudvikling i enkelte af ketchupflaskerne, og det er samme problem, der gør sig gældende med kartoffelsalatens emballage.
Det frarådes derfor, at man indtager såvel ketchuppen som kartoffelsalaten.