Danske udsendte soldater og officerer oplever i stigende grad, at det er umuligt at gennemføre de opgaver, de skal udføre i deres internationale operationer, på grund af restriktioner hjemmefra.
Sådan lyder konklusionen i ny ph.d. om de seneste ti års aktivistiske danske forsvarspolitik.
Soldaterne havner stadigt oftere i dilemmaer, som gør dem ineffektive og får dem til ignorere eller bøje reglerne, og det skyldes manglende politisk debat i Danmark om principper og etik i militærets indsats, skriver Information.
Det gælder for eksempel reglerne for tilbageholdte fanger.
- Mange officerer giver udtryk for en åbenlys mistillid til den politiske ledelse, fortæller ph.d. Robert Petersen, der i seks år har arbejdet på den 500 sider lange afhandling.
Han vurderer, at politikernes engagement i fangeproblemet har været "omvendt proportional med, hvor stor betydning det har".
Jesper H. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, kan sagtens genkende beskrivelsen:
- Jeg oplever en stigende frustration hos udsendte soldater, som ikke forstår den politiske proces og er usikre på, hvilke konsekvenser lynhurtigt trufne beslutninger har, siger han til Information.
Det gælder for eksempel soldater, der er i tvivl om, hvornår de reelt tager fanger, lyder det.
- Som politiker skal man være bevidst om, hvilket værktøj det er, man bruger, når man sætter forsvaret ind, og at det har nogen konsekvenser. Der oplever jeg ikke, at man altid tager det fornødne ansvar, og det skaber tvivl, siger Jesper H. Hansen.
Seniorforsker Thomas Gammeltoft-Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier er enig i, at politikerne har været for tilbageholdende:
- Det er helt afgørende, at vi har regler for vores krigsførelse, og her er spørgsmål om ansvar og jurisdiktion kommet til at hænge i en gråzone.
- Det er uklart, hvilket lands regler, der gælder, og i hvilket omfang Danmark er ansvarlig i forhold til menneskerettighedskonventionerne, tilføjer han.
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) erkender, at man på politisk niveau ikke har været gode nok til at tage ansvar for krige, skriver Information.
/ritzau/