Forligsmand Mette Christensen udskød mandag den varslede konflikt
for Falck-redderne i 14 dage. Alligevel strejker 300 falck-ansatte igen i dag, tirsdag.
Det er region Nord og Midt, der er ramt af arbejdsnedlæggelserne,
men Falck oplyser, at akut-beredskabet begge steder opretholdes.
Til gengæld vil Falck-abonnenter og brugere kunne opleve visse
forsinkelser på servicen.
- Hvis det bliver nødvendigt at prioritere, er det for eksempel en bil, der ikke vil starte, der ryger nederst på prioriteringslisten. Det får ikke alvorlige konsekvenser for folk, der er kommet til skade, oplyser Klaus Kristiansen, kommuniktionsmedarbejder i Falck.
Mandag undersøgte Falck hvor mange, der blev berørt af strejken. I følge Klaus Kristiansen var det så godt som ingen.