I samarbejde med Roskilde Kommune har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lavet et eksperiment. Formålet er at få unge til mere aktivt at vælge mellem tandlægerne, når det er slut med skoletandplejen.
De knap 18-årige på en række skoler blev informeret om blandt andet prisen på konkrete behandlinger via en såkaldt digital tandlægevælger.
* Halvdelen af de unge fik tilsendt en sms med et link til en digital tandlægevælger med priser og beliggenhed for alle kommunens tandlæger.
* Priserne for en lang række behandlinger er fastlagt i overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner.
* Priserne er faste og ens hos alle tandlæger, og sygesikringen dækker en del af beløbet.
* Det gælder for eksempel regelmæssig undersøgelse, tandrensning, parodontosebehandling og enkle plastfyldninger.
* Derudover er der en række frie ydelser, der prissættes af den enkelte tandlæge.
* Det gælder for eksempel kroner, broer, rodbehandling, lokalbedøvelse og operativ fjernelse af visdomstand.
Kilder: Erhvervsministeriet og Tandlægeforeningen
/ritzau/