Stress er ikke længere tabu, viser en måling, som Epinion har foretaget for pensionsselskabet PFA.
Et stort flertal af de 2041 adspurgte siger, at de vil være parate til at tale åbent om det, hvis de selv eller en af deres nærmeste blev ramt.
LÆS her mere om målingen:
* Deltagerne har svaret på følgende: "I hvilken grad vurderer du, at du ville kunne tale åbent med dine nærmeste som for eksempel familie, venner eller kolleger, hvis du var bekymret for dit eget eller deres stressniveau?"
* 78 procent svarer "i meget høj grad", "i høj grad" eller "i nogen grad".
* 14 procent svarer "i mindre grad" eller "slet ikke", mens resten svarer "ved ikke".
* Mindst åbenhed er der blandt borgere i Region Syddanmark, hvor otte procent svarer, at de slet ikke ville kunne tale åbent om det. Størst åbenhed er der i Region Hovedstaden, hvor fire procent svarer, at de ikke ville kunne tale åbent.
Kilde: Epinion for PFA
/ritzau/