Pension kan lyde støvet, kedeligt og kompliceret at sætte sig ind i. Og tilsat skiftende regler kan det virke endnu mere overskueligt.
Men du risikerer at snyde dig selv for både rettigheder og klingende mønt, hvis du bare lader stå til.
Og selv hvis du ringer til pensionsselskabet, kan du ikke bare lade dem om det, mens du smækker benene op.
- For det ene pensionsselskab ved jo ikke, hvad du sparer op nede i banken eller i et andet pensionsselskab, forklarer Søren Skjøth, der er finansiel rådgiver og partner i F10 Finans.
Derfor kommer her tre ting, du som minimum skal vide om den nye pensionsreform, hvor anden og sidste del netop er vedtaget.
1) En økonomisk gulerod
Som noget nyt får du fremover et ekstra skattefradrag, hvis du sparer op til pensionen, forklarer Carsten Holdum, der er forbrugerøkonom hos pensionsselskabet PFA.
- Fordi staten vil give dig en belønning for overhovedet at spare op, siger han.
Hidtil har man fået det fradrag, at man ikke betaler skat af pensionen i dag, men først når man går på pension, forklarer han.
Men som noget nyt får man nu et ekstra fradrag for indbetaling op til 70.000 kroner årligt til en ratepension eller en livsvarig pension.
- Så hvis du alligevel har lyst til at spare op, er der en ekstra gevinst ved at fylde indbetalingen op til de 70.000 kroner, fordi man nu får et ekstra skattefradrag, siger Carsten Holdum.
2) Målrettet aldersopsparing
Som noget andet nyt bliver aldersopsparingen nu i højere grad målrettet dem, der betaler bundskat - hvilket svarer til cirka 80 procent af danskerne, forklarer Carsten Holdum.
Aldersopsparingen har nemlig ikke rigtigt fået fat i befolkningen, vurderer Søren Skjøth.
Men den kan ellers være velegnet til folk, der betaler bundskat og har fem år tilbage før pensionen, mener Carsten Holdum. For ellers risikerer de at blive modregnet i deres folkepension.
- Det er her, aldersopsparingen kommer ind i billedet, fordi den ikke giver modregning, forklarer Carsten Holdum.
Fremover betyder de nye regler altså, at man årligt kan betale 46.000 kroner ind på en aldersopsparing uden modregning.
- Så aldersopsparingen er især målrettet til dem, der er i bundskat, forklarer Carsten Holdum.
Hvis du derimod betaler topskat, er aldersopsparing mindre relevant.
3) Tre reformer betyder tre sæt regler
Med den nye pensionsreform er der nu i alt tre sæt pensionsregler.
Det kan blandt andet få betydning, hvis du skifter job, forklarer Søren Skjøth.
For hvis du opretter en ny pensionsordning i dag, vil du tidligst kunne få pengene tre år før folkepensionsalderen. Hvis du derimod har en ordning fra før 2007, kan du til gengæld gå som 60-årig.
Men det kræver, at du trækker de gamle rettigheder med dig, forklarer Søren Skjøth.
- Så hvis man siger til sin pensionsrådgiver, at man vil have sin gamle pension ført over og lagt sammen med de nye, kan man formentlig også få lov til at overføre retten til udbetaling som 60-årig.
Hvis du har mere end cirka 300.000 kroner stående på pensionsopsparingen, og det gamle selskab historisk har givet et bedre afkast, kan du dog overveje at lade pengene stå i forventning om, at fremtiden også vil bringe et bedre afkast i det gamle selskab, forklarer Søren Skjøth.
- Men hovedreglen er, at man skal samle pensionerne, spare administrationsomkostningerne og huske at få sine gamle rettigheder med, siger han.
Fakta: Nye og gamle pensionsreformer
- Er din pensionsordning fra før 2007, kan du gå som 60-årig.
- Er din pension oprettet efter 2007, kan du få pengene fem år før din folkepensionsalder.
- Med de nye regler, som er gældende fra 2018, kan du tidligst få pengene tre år før folkepensionen.
- Så jo ældre ordning, jo tidligere kan du hæve din pension. Men hvis du skifter selskab, skal du selv trække de gamle rettigheder med over i den nye ordning.
Kilder: Søren Skjøth, Carsten Holdum.
/ritzau fokus/