Landet over arbejder forskere på at blive klogere på, hvorfor nogle rammes af senfølger efter covid-19.
Novo Nordisk Fonden har bevilget 39,2 millioner kroner til seks projekter, der skal finde resultater, der kan indgå i behandlingen af senfølger.
* Cirka 10 procent af de personer, som får covid-19, oplever symptomer, der varer over fire uger efter sygdomsstart.
* De langvarige symptomer - også kaldet senfølger - ses hos personer i alle aldersgrupper.
* Symptomerne optræder både hos personer, der har haft milde og mere alvorlige sygdomsforløb.
* De hyppigste senfølger er åndenød og hoste, brystsmerter, træthed, koncentrations- og hukommelsesproblemer, hovedpine, led- og muskelsmerter, tab af smags- og lugtesans.
* Hvis man mistænker, at man lider af senfølger efter covid-19, kan man tage kontakt til sin egen læge for at få en indledende udredning.
* Ved komplekse og uventede senfølger kan lægen henvise til yderligere udredning på sygehuset.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.