* Insemination med donorsæd foretages, når en kvinde ønsker at få barn uden en mandlig partner, eller hvis hendes mand har stærkt nedsat sædkvalitet eller slet ikke producerer nogen sædceller.
* Der anvendes anonyme sæddonorer, som er yngre mænd, oftest studerende. De får penge for hver portion sæd, de afleverer.
* Mændene testes for hiv og leverbetændelse. Samtidig må de ikke lide af kendte arvelige sygdomme som diabetes eller sindssygdomme.
* Donorerne er anonyme. Deres sædstrå er mærket med et kodenummer.
* I dag må en donor være far til 25 børn i Danmark. Fra 1. oktober kun til 12.
* Hvis sædbanken får mistanke om, at donoren lider af en arvelig sygdom, skal hans sæd med det samme i karantæne, indtil den er undersøgt nærmere.
/ritzau/