Flere og flere kommuner giver borgerne mulighed for at sortere plastikaffald på egen matrikel eller i baggården.
Ved udgangen af næste år vil det være 76 ud af 98 kommuner, der har i alt 4,7 millioner indbyggere.
Læs mere om genbrug af plastik her:
* Borgere og virksomheder i Danmark afleverede i alt 88.000 ton plastaffald til genanvendelse i 2015, som er det seneste år, der er tal fra.
* Det var en sjettedel mere end to år forinden.
* Husholdninger producerede 33.000 ton plastaffald, mens resten fordelte sig på erhverv og landbrug.
* Samlet er det dog langt under halvdelen af plastikken i Danmark, der sorteres til genanvendelse. Hovedparten ryger til afbrænding med det almindelige restaffald.
* Danmark ligger ikke helt i toppen af Europa. Norge, Sverige, Tyskland og Tjekkiet er blandt de lande, der gør det bedre.
Kilder: Miljøstyrelsen, Dansk Affaldsforening, Plastics Europe.
/ritzau/