I et forsøg på at stoppe udviklingen af den verserende konflikt mellem Hells Angels og banden Loyal To Familia har flere politikredse indført forbud mod at opholde sig på flere specifikke adresser.
Nordsjællands Politi meddelte tirsdag eftermiddag, at man har lukket to rocker- og bandetilholdssteder. Det bringer det samlede antal steder op på syv.
Her kan du se, hvor du nu og de kommende to uger er forbudt at opholde sig. Alle steder er Hells Angels-klublokaler.
* Siljangade 10 på Amager.
* Tømmerup Stationsvej 8B i Kastrup.
* Svanevej 5 i Københavns Nordvestkvarter.
* Hvidsværmervej 119 i Rødovre.
* Ole Rømers Vej 67 i Taastrup.
* Oldenvej 18, st.tv. i Kvistgård.
* Ved Klædebo 14 i Kokkedal.
/ritzau/