• Frederik den 7. underskrev Danmarks Riges første Grundlov 5. juni 1849. Derfor ligger Grundlovsdag altid den 5. juni.
• Oprindeligt var dagen en festdag for demokratiet, som politiske partier holdt i fællesskab. Folk mødtes for eksempel i et lokalt anlæg eller lignende, som blev pyntet op med dannebrogsflag. Der var forskellige taler; for kongen, grundloven og fædrelandet. Men så mange vælgere samlet på et sted fristede politikerne, så senere er det blevet almindeligt, at dagen bliver brugt til særskilte partipolitiske arrangementer.
• Tidligere var der ofte udskænkning og bal efter dagens politiske taler, hvor egnens ungdom og de mindre politisk interesserede også kunne få noget ud af dagen. Men i dag er Grundlovsdag ingen folkefest.
• De fleste danskere har en halv fridag på Grundlovsdag.
(Kilde: Dansk Historisk Fællesråd)